Annonce
Kerteminde

Debat: Når virkeligheden ikke kan bære

Læserbrev: Da jeg hørte det første gang, troede jeg, at det var en morsomhed, men den er god nok. Langeskov Bibliotek kan ikke flytte til de lokaler, der ellers var politisk enighed om, i Langeskov Hallens gamle cafeteria, fordi gulvet i cafeteriet, der ligger på 1. sal, ikke vil kunne bære vægten af bøgerne.

Ok, det var da pokkers, og måske lidt sløset, at man ikke har undersøgt det til bunds, inden man sætter det politiske apparat i gang med at tage beslutninger, men det fik mig alligevel til at spekulere lidt over alternativerne.

Det mest nærliggende er selvfølgelig at tænke alternative placeringer. Den gamle Remabygning i Langeskov er der mange, der ser muligheder i, og jeg er også en af dem, der synes, det er en skam, at den bare står ubrugt hen. Det er en meget central og velholdt bygning, som der burde kunne laves noget interessant i. Så ved jeg godt, at det allerede er undersøgt og konkluderet, at det vil være alt for dyrt at indrette den til bibliotek. Her kan jeg bare ikke lade være med at tænke, om den analyse er lavet på samme måde som den første analyse af, at hallens cafeteria var den rigtige løsning?

Ved nærmere eftertanke begynder jeg at fundere lidt over bibliotekets funktion. Er det overhovedet nødvendigt, at gulvet skal bære alle de bøger, eller kunne man nytænke bibliotekets rammer og ikke mindst funktion? Hvad nu, hvis man slet ikke havde det store lager af bøger stående, men kun havde de nyeste og de mest populære bøger stående fysisk på biblioteket?

Kunne man med andre ord forestille sig et bibliotek, hvor man kan komme og ”strakslåne” det mest populære, og hvis man så har behov for bøger, der ikke er en del af den faste udstilling, så kan man bestille dem fra fjernlager med levering indenfor et par dage. Man kan måske endda sidde derhjemme med sin iPad og klare bestillingen. Måske man endda kunne nytænke alle kommunens biblioteker ind i en samlet løsning, hvor der er et centralt sted, de fleste bøger står og nogle kultur- og udleveringssteder i de øvrige byer.

Så kan biblioteket, som nu godt kan bo på 1. salen i Langeskov Hallen være der, man går hen og får inspiration til, hvilke bøger man gerne vil læse, afhentningssted for bestilte bøger og ikke mindst samlingssted for alle de kulturelle aktiviteter, der også foregår på biblioteket.

Jeg erkender blankt, at jeg ikke har specielt meget forstand på biblioteksdrift, og at jeg heller ikke selv er aktiv bruger af biblioteket lige for tiden, men jeg er sikker på, at der er behov for det. Man kan se af besøgstallene og udlånsstatistikkerne, at bibliotekernes service stadig er efterspurgt, så selvfølgelig skal det stadig være en del af den kommunale service.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce