Annonce
Debat

Debat: Når vi med hån og latter skubber andre ind i ondskabens mørke

Annonce

Filmen ”Joker” har begejstret danske såvel som internationale filmanmeldere. Jeg har lige set den og er stadig, henrykt, grebet og rørt over skuespillet, musikken, dramaturgien og ikke mindst temaet, nemlig det vigtige i at kunne se: Mennesket i ondskaben.

Joaquin Phoenix, der spiller Joker er på vej til en Oscar, hvis ikke han får den, kan man godt nedlægge institutionen. Hans skuespil gør filmen til et mesterværk, men også til det for mig mere interessante; en gysende realistisk illustration af, at grusomheden har et menneskeligt ansigt, og at had, hævn og hæder er stærke drifter, der kan bane vejen til drab og terror.

Arthur Fleck viser os mennesket i ondskaben. Han er en person, der med sit ukontrollerede, smertefulde grineflip holder alle på afstand. En lidt uhyggelig person, som man skal været et nysgerrigt barn for ikke at vige udenom. Men som hos alle os andre, er hans sjæls inderste bøn et ønske om at blive accepteret af andre og måske opnå anseelse og berømmelse.

Virkeligheden er en anden. Alle ser ned på ham. Håner ham. Overfalder og sønderbanker ham. Selv det offentlige er ligeglad med ham, da de ikke længere vil levere medicin til ham, kaster de grøn sæbe på slisken. Og da han afslører moderens livsløgn, bliver det til en glidebane af had, der fører direkte mod mørket, afgrunden og ondskaben.

Fleck bliver til ”Joker”, der som i kortspillet kan forvandles til et trumfkort, der kan feje alle de andre af bordet, en hævner der skjult bag en klovnemaske dræber dem, der har hånet ham.

Filmen blev et gensyn med mine 41 års møde med mennesket i ondskaben. Mennesker, der af mange grunde såvel almene som fysiske, psykiske eller sociale handicap, har skreget om opmærksomhed og ikke fået den, men endt med at begå alvorlig kriminalitet Vi har alle på et eller andet tidspunkt følt dette stærke behov for opmærksomhed og mødt personer, som vi viger udenom. Den ølstinkende, umotiverede råbende mand i S-toget, den usoignerede spillemand, der uden en tone i livet trækker i sin harmonika og sender dig bedende blikke, tiggeren der med sin loppebefængte hund rækker hånden frem mod dig og sidst men ikke mindst, ham de fleste af os kender: ”Tykke” i klassen.

Den unge frihedskæmper og digter Morten Nielsen (1922-1944) resumerer forunderligt og fint i digtet ”Skæbne” filmens budskab og understreger dermed det universelle i, hvad der kan ske med dem, vi undgår og ikke vil lege med: ”Tykke” der som ”Joker” bliver mobbet, hånet og grint af, men som ender med at bære skrårem og knojern parat til at smadre og dræbe, som tak for alle ”de onde år”. For hvis man ikke har oplevet at blive elsket, at blive set og accepteret, forsøger man at vække andres følelser og ofte på en ekstrem måde - ved at blive frygtet, afskyet og foragtet - og det såvel i fysisk fremtræden som i påklædning og grusomme handlinger. Ingen ser mig, ingen anerkender min eksistens, så skal jeg vise jer, at jeg eksisterer.

Og det skal jeg da love for, at Jokeren illustrerer og måske det vigtigste af alt, at han viser os det vitale i at kunne se mennesket i ondskaben, så vi ikke selv ryger med, når vi skubber nogen ud over afgrunden til mørket og ondskaben.

Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce