Annonce
Nordfyn

Debat: Mulig besparelse vil rammer ældre

Lokal debat: Som daglig bruger af seniorhuset i Søndersø har jeg bemærket opslag fra Inge-Lise Brønserud, teamleder på aktivitetsområdet, om fremover - måske - at drive centret uden ansatte medarbejdere.

Det skal bemærkes at der er cirka 300 brugere på stedet, der til sammen betaler 33.000 kroner om måneden. Umiddelbart tror jeg, at manglende dagligt personale vil betyde frafald af medlemmer.

Vi skal huske på, at personalet står for blandt andet åbning og lukning af stedet. Ligeledes oplever jeg, at mange brugere har brug for såvel en hjælpende hånd samt gode råd.

Vi skal her huske på, at det er seniorer og populært sagt det grå guld. Når jeg tænker på Nordfyns Kommune og jævnlige omtaler om fyringer/fratrædelser med lønbetaling i længere perioder.

Klarest står vel sagerne om nepotisme i forbindelse med kurser tegnet mellem familiemedlemmer ansat i henholdsvis Nordfyns og Odense Kommune. Jeg mener, jeg dækker holdningen fra mange ældre/øvrige borgere om, at her er besparelserne helt kørt af sporet.

Hvis Nordfyns Kommune skulle få brug for hjælp med at finde frem til andre og måske mere spiselige besparelser stiller jeg mig gerne til rådighed. Som reference kan jeg sige, at jeg i mit sidste ansættelsesforhold har beskæftiget mig mig lignende problemer. Var i øvrigt ansat i ledede stilling i 39 år.

Nordfyns Kommune husk lige, at det nemmeste er måske at gå efter de svageste og nemmeste løsninger, men ofte er følgevirkningerne desværre helt anderledes, end man forventer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce