Annonce
Læserbrev

Debat: Misforstået forsøg på at skabe kunstigt liv på torvet

Læserbrev: Jeg forstår ikke den vedvarende torvesnak i Svendborg og den hysteriske jagt på liv i min by.

At der er gang i udelivet i Møllergade, Gerritsgade og Frederiksgade og ved havnen er jo fordi, mennesker nu engang godt kan lide at kigge på mennesker, hvor de naturligt går forbi, og hvor der er et liv at se på. Et torv af den størrelse det har i Svendborg, er en lejlighedsplads, hvor der er liv, når der er boder og markeder eller enkeltstående begivenheder som Gammel Torvedag eller Svendfesten.

En rekreativ plads som i byerne sydpå har typisk træer og bænke til en plads i skyggen, hvor man kan sidde med sin kaffe eller avis og tage et hvil. Herhjemme findes også smukke stemningsfyldte middelalder-bytorve med enkel skønhed - brosten, træer og bænke. Mange har også springvand, man kan sidde rundt om eller skulpturer som fremført i debatten om torvet i Rudkøbing.

Stemningen på så stor en plads i Svendborg er ikke skabt til at være intim, uanset hvor mange designerbænke, bordtennisborde og liggestole man end måtte indkøbe eller hvor mange der udbyder kaffe på pallemøbler. Og det danske vejr begrænser glæden ved at opholde sig på store forblæste pladser. Hvorfor kan man ikke bare acceptere, at der ikke sker noget på torvet hver dag året rundt? Det betyder jo ikke, at man ikke kan skabe en smuk stemningsfuld plads, at passere eller opholde sig på.

I Svendborg hvor der sker så meget, at man umuligt kan følge med i det hele, aktive spillesteder, dygtige restauratører, et rigt foreningsliv og mange kreative sjæle, insisterer man alligevel på, at der skal skabes kunstigt liv på den store plads. Ny belægning med rædsomme store glatte fliser i stedet for de gamle brosten og udenbys eksperthjælp til indkøb af bænke til det svimlende beløb af 600.000 kroner, er efter min mening eksempler på overfokusering eller fejlfortolkning af byens middelalder-torv. Skøjtebanen er det seneste.

Ved Slotshagen Strand i dag her på Tåsinge, sad en flok pensionister på jorden på pladsen foran molen, hvor Helge anløber. De var på tur fra Nordfyn og var nu sejlende med Helge og ville spise den medbragte mad, de havde købt med sig fra Svendborg og efterlyste derfor et bord- og bænkesæt eller to.

Svendborg Kommune er meget andet end torvet. Der er mange smukke pletter i kommunen, der kunne nyde godt af et gammeldags funktionelt bord- og bænkesæt. Og et par gode parkbænke og træer kunne gøre underværker mange steder i de mindre byer.

Hvor kunne der dog være indkøbt mange smukke træer, blomster og bænke for de penge, der indtil nu er brugt på torvet i Svendborg.

Annonce
Mette Marie Hansen mener, at arbejdet for skabe liv på torvet i Svendborg er misforstået. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];