Annonce
Læserbrev

Debat: Misforstået forsøg på at skabe kunstigt liv på torvet

Læserbrev: Jeg forstår ikke den vedvarende torvesnak i Svendborg og den hysteriske jagt på liv i min by.

At der er gang i udelivet i Møllergade, Gerritsgade og Frederiksgade og ved havnen er jo fordi, mennesker nu engang godt kan lide at kigge på mennesker, hvor de naturligt går forbi, og hvor der er et liv at se på. Et torv af den størrelse det har i Svendborg, er en lejlighedsplads, hvor der er liv, når der er boder og markeder eller enkeltstående begivenheder som Gammel Torvedag eller Svendfesten.

En rekreativ plads som i byerne sydpå har typisk træer og bænke til en plads i skyggen, hvor man kan sidde med sin kaffe eller avis og tage et hvil. Herhjemme findes også smukke stemningsfyldte middelalder-bytorve med enkel skønhed - brosten, træer og bænke. Mange har også springvand, man kan sidde rundt om eller skulpturer som fremført i debatten om torvet i Rudkøbing.

Stemningen på så stor en plads i Svendborg er ikke skabt til at være intim, uanset hvor mange designerbænke, bordtennisborde og liggestole man end måtte indkøbe eller hvor mange der udbyder kaffe på pallemøbler. Og det danske vejr begrænser glæden ved at opholde sig på store forblæste pladser. Hvorfor kan man ikke bare acceptere, at der ikke sker noget på torvet hver dag året rundt? Det betyder jo ikke, at man ikke kan skabe en smuk stemningsfuld plads, at passere eller opholde sig på.

I Svendborg hvor der sker så meget, at man umuligt kan følge med i det hele, aktive spillesteder, dygtige restauratører, et rigt foreningsliv og mange kreative sjæle, insisterer man alligevel på, at der skal skabes kunstigt liv på den store plads. Ny belægning med rædsomme store glatte fliser i stedet for de gamle brosten og udenbys eksperthjælp til indkøb af bænke til det svimlende beløb af 600.000 kroner, er efter min mening eksempler på overfokusering eller fejlfortolkning af byens middelalder-torv. Skøjtebanen er det seneste.

Ved Slotshagen Strand i dag her på Tåsinge, sad en flok pensionister på jorden på pladsen foran molen, hvor Helge anløber. De var på tur fra Nordfyn og var nu sejlende med Helge og ville spise den medbragte mad, de havde købt med sig fra Svendborg og efterlyste derfor et bord- og bænkesæt eller to.

Svendborg Kommune er meget andet end torvet. Der er mange smukke pletter i kommunen, der kunne nyde godt af et gammeldags funktionelt bord- og bænkesæt. Og et par gode parkbænke og træer kunne gøre underværker mange steder i de mindre byer.

Hvor kunne der dog være indkøbt mange smukke træer, blomster og bænke for de penge, der indtil nu er brugt på torvet i Svendborg.

Annonce
Mette Marie Hansen mener, at arbejdet for skabe liv på torvet i Svendborg er misforstået. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce