Annonce
Debat

Debat: Milliard-bøder er et rap over nallerne for tech-giganter

Hvad sker der med vores samfund, når et stigende antal beslutninger i den offentlige forvaltning baseres på uigennemsigtige algoritmer? Når få – og meget store - sociale medier styrer debatten og afgør, hvem der får hvilket indhold? Og når samfundet og lovgivere holder igen med at regulere den teknologiske udvikling?

Der er ingen tvivl om, at nye digitale teknologier har gjort mange ting lettere og mere effektive. De har skabt forudsætninger for en bredere og mere inkluderende demokratisk dialog. Men det har også skabt nye udfordringer. Særligt om, hvem der sætter reglerne for samtalen og med hvilke mål for øje.

Algoritmer og kunstig intelligens hjælper os. Til at filtrere informationer, finde spændende matches i dating-appen, og til at forudsige og diagnosticere sygdomme. Det er godt. Der er steder i samfundet, hvor det er uproblematisk at automatisere processer uden helt at vide, hvorfor en algoritme foreslår, hvad den gør. Men når det handler om vores demokrati må der gælde andre – og flere – hensyn.

Digitalisering er på få år båret ind i den danske offentlighed med et håb om simple løsninger på komplekse opgaver. Det er på mange stræk lykkedes. Men måske er det også nogle steder gået for stærkt. Myndigheder skal i en ny skole, hvor de skal lære at være effektive, samtidig med at de er gennemsigtige og tillidsvækkende.

Derfor skal vi sikre, at det datadrevne samfund videreudvikler vores demokrati samtidig med, at vi bevarer respekten for demokratiets grundprincipper og sikrer fortsat transparens, så vi også i fremtiden kan stole på myndighedernes afgørelser.

Vi skal finde den rette balance mellem hensynet til kontrol og effektivitet på den ene side og borgernes frihed og retssikkerhed på den anden. I en årrække har den offentlige debat i høj grad handlet om udfordringerne ved de nye teknologier. I vores nye rapport går vi et skridt videre og opstiller en række konkrete anbefalinger til vores folkevalgte politikere om, hvordan vi bedre kan sikre de demokratiske processer og tøjle de sociale medier.

I alt for mange tilfælde har vi set, hvordan techgiganterne bevidst misbruger vores data, for blot at betale milliardstore bøder. Bøder der virker som et lille rap over nallerne og som åbenlyst er utilstrækkelige, hvis firmaerne skal respektere kravet om at beskytte vores data.

I en tid, hvor data er lig økonomi, er det også rimeligt, at disse i stigende grad behandles tilsvarende juridisk. Derfor lyder et af vores forslag, at ved grov overtrædelse af databeskyttelsesloven skal ansvarlige individer straffes med fængsel i op til to år. Så kan man ikke bare betale sig fra at overtræde reglerne. Et andet forslag er, at borgerne skal have indsigt i de datakilder, der ligger til grund for en afgørelse i den offentlige forvaltning.

Muligheden for at ytre sine holdninger udgør et bolværk mod magtmisbrug, overgreb og uretfærdigheder. Men den demokratiske samtale på de sociale medier styres af algoritmer, der i høj grad er skjulte for brugerne. Det gør os sårbare over for aktører med politiske motiver, der udnytter den manglende transparens. Vi er i gang med at koncentrere og privatisere kanaler for politisk kommunikation på få hænder i verden.

Når store virksomheders algoritmer favoriserer opslag, der skaber stor opmærksomhed, deles hurtigt og får mange klik, bliver det sværere at genkende det falske og stole på det sande. I dag er det desværre sådan, at løgne virker bedre end sandhed, når clicks bliver til penge.

Derfor er det også nødvendigt at se på reglerne for politisk reklame. Det kan undre, at der er forskellige regler afhængig af, hvilke medier man bruger. I TV er politiske reklamer forbudt. På de sociale medier er der frit slag.

Et tredje af vores forslag er derfor at reglerne for politiske reklamer skal harmoniseres på tværs af medier. Uanset om man er enig eller uenig med vores konkrete forslag, bør vi alle have en fælles ambition om at tage spørgsmålene seriøst. Og deltage i en samtale om, hvordan vi som samfund finder fælles løsninger. Der er brug for, at vi sætter rammerne for udviklingen - inden den løber fra os.

Annonce
Stine Bosse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Ung skuespillerinde fra Odense Teater har fået hjernerystelse

1995 Brugerbetaling var et vigtigt argument, da Storebæltsforbindelsen skulle vedtages, men endnu inden broen står færdig, er debatten om at få fjernet bropengene begyndt. Lektor i trafikpolitik ved Handelshøjskolen I København, Uffe Jacobsen, mener, at pression fra blandet andet erhvervslivet på Fyn vil presse bropengene på Storebælt ned på en tredjedel af den pris, som A/S Storebæltsforbindelsen i dag tænker sig. Hvis det holder stik, vil prisen for at krydse Storebælt i bil blive ca. 80 kroner. Det fynske folketingsmedlem, Niels Langkilde (K) siger, at man af hensyn til DSB ikke kan droppe en brugerbetaling for bilisterne, men at han og hans parti vil arbejde for at få prisen sat væsentlig ned. 1970 Korup-Ubberud indvier i dag den nye hal, som bliver samlingspunktet for fritidsaktiviteterne i den store omegnskommune. Den endelige opførelsespris er på 1,6 millioner kroner, og heraf er omkring 50.000 kroner indsamlet blandt lokale beboere. Hallen, der har de internationale mål for fem sportsgrene, er opført på den gamle fodboldbane bag Korup Skole. Den indeholder foruden bade- og garderobefaciliteter også mødelokale og restauration. Indtil videre skal hallen aflaste lokalemanglen på Korup Skole. Korup-Ubberud Hallen er en naturlig konsekvens af den udvikling, der tog fart i kommunen i begyndelsen af tresserne. På mindre end 10 år er det stille landsogn forvandlet til en moderne villaby. 1945 Den unge skuespillerinde, frøken Rigmor Gadborg, har i formiddag været så uheldig at snuble på vej ned ad trappen på sin bopæl, Hans Tausensgade 2, da hun ville gå til generalprøve på Filharmonisk Orkesters koncert på Fyns Forsamlingshus. Ved faldet forslog hun hovedet og ryggen og måtte i en ambulance føres til Odense Amts og Bys Sygehus, hvor hun straks kom under behandling. Efter en røntgenundersøgelse kunne lægerne dog fastslå, at der ikke var tale om alvorligere læsioner, men at den unge skuespillerinde har pådraget sig en lettere hjernerystelse. Da hun vil være indlagt i nogle dage, overtages hendes rolle i ”Manden, der kom til middag” på Odense Teater af frk. Grethe Carlsen.

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce