Annonce
Debat

Debat: Mennesker under værgemål skal også kunne stemme

Folketinget har i torsdag førstebehandlet et lovforslag om at mennesker, der er under værgemål, får ret til at stemme til menighedsrådsvalg. Dermed giver vi den sidste gruppe danskere, der ved vedtagelse af grundloven i 1849 ikke fik valgret.

Efter datidens herskende normer var kun et lille mindretal på under 20 procent af befolkningen i stand til at administrere valgretten. Med datidens sprog evnede fruentimmer, folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede og farende ikke at administrere denne ret. Undervejs har kvinder, mennesker med gæld, mennesker der har været straffet og mennesker der ikke ejer egen bolig fået valgret.

Og nu får mennesker under værgemål også valgret.

Det er positivt, at vi langt om længe giver denne gruppe af medborgere ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg. I 2016 fik de ret til at stille op og stemme til kommunevalg, regionsvalg og EP-valg og i 2018 ret til at stille op og stemme til Folketinget. Alle partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter forslaget.

Jeg er chokeret over Nye Borgerliges og Liberal Alliances argument, at de ikke ønsker at give disse medborgere stemmeret. ”Hvis de ikke kan administrere deres egen økonomi, skal de ikke have lov til at stemme om eller administrere statens (og kirkens) økonomi” lød de to partiers forklaring i Folketingssalen, som et ekko fra 1849.

De sidste års finansskandaler har afsløret, at mennesker i toppen af samfundet (med stemmeret!) via hvidvask, skattely og momskarruseller har håndteret offentlige midler på en ganske uforsvarlig vis. De har bevaret deres stemmeret og ret til at stille op og stemme til valg. De bevarer valgretten, også selvom de bliver dømt ved en domstol eller kommer i dyb gæld. Så langt er vi heldigvis kommet med demokratiet i Danmark.

En interessant detalje er, at Liberal Alliance i 2016 og 2018 stemte for at give mennesker under værgemål ret til at stemme og stille op til byråd, EU-parlament, regionsbestyrelser og Folketing – men nu ikke ønsker at give de samme mennesker ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg.

I Enhedslisten glæder vi os over, at vi med den nye lov fjerner endnu en sten på vejen til at alle borgere har lige ret til at stemme og stille op til valg.

Annonce
Christian Juhl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Grufuld ulykke på jernbanen ved Nyborg

1994 Den fine Carl Nielsen-sal i koncerthuset lægger lørdag aften scene til så slibrige sager, at arrangørerne har bevidst har placeret et skilt med ”forbudt for børn” hen over plakaterne. Skuespillerne Henrik Kofoed, Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher, der ikke er bange for at ødelægge det pæne image, spiller med fez og unoder rollerne som ”Ørkenens Sønner”. Hver aften oplever de, at publikum udvandrer fra showet. Det skete forleden aften i Holstebro, da det blev for meget for en del af publikum med billige bemærkninger om menneskets nedre regioner og ikke mindst, da en totalt afklædt Kofoed ifølge Holstebro Dagblad fløj hen over tilskuerne med ”alt dinglende, hvad der nu kunne dingle”. 1969 De værnepligtige på Langelandsfortet er gået i sultestrejke, der begyndte i går middags og fortsatte i aftes. Om strejken slutter i dag afhænger af et møde, som orlogskaptajn skal have med talsmændene i eftermiddag. Klagerne vedrører både den varme og kolde mad. De værnepligtige hævder, at flæskestegen er for fed, og at der er lidt variation i det kolde bord, selv om der er otte-ni retter at vælge imellem. - Som altid ved sådanne lejligheder er det nogle enkelte, der starter en aktion, og så kvier resten sig ved ikke at gå med, siger orlogskaptajnen til Fyens Stiftstidende. Det er omkring 100 mand, der sultestrejker, mens det fastansatte personel stadig spiser maden og betaler for den uden at klage. 1944 En grufuld ulykke, der har kostet en mand livet, skete tidligt i morges på banestrækningen i nærheden af Nyborg. En banearbejder, der på skinnecykel var på vej til sit arbejde på Nyborg Station, havde ikke observeret et forsinket tog på strækningen. Han blev påkørt og hans frygteligt lemlæstede lig slæbt med at lokomotivet på en strækning af over to kilometer. Først ved ankomsten til Nyborg Station opdagede lokomotivføreren, at lokomotivets forparti var oversprøjtet med blod. Da jernbanelinjen derefter blev afpatruljeret, fandt man liget af banearbejderen, der formodes at være dræbt på stedet. Liget, der var fuldstændig ukendeligt, blev i Falcks ambulance ført til ligkapellet ved Nyborg Sygehus.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce