Annonce
Debat

Debat: Med socialfaglige briller. Drop øget arveafgift, den belaster trængte landmænd på psyken

Det økonomiske pres på dansk landbrug og landmanden vil fortsætte i uformindsket styrke, såfremt en stigende arveafgift (generationsskifteskatten) bliver en realitet.

Som socialkonsulent i landbruget møder jeg næsten dagligt landmænd, som har stress, kriser og konkurser tæt inde på livet. Ved en stigende arveafgift og dermed atter et øget pres på landbruget er der god grund til at rette en særlig bekymring mod den ældre generation af landmænd. En gennemsnitlig dansk landmand er over 56 år og bliver han nu ”tvunget” til at blive på sin gård, fordi det økonomisk ikke vil være muligt for næste generation at overtage eller købe gården, kan det få store konsekvenser for den ældre landmand.

Kroniske sygdomme, stor træthed og fysisk nedslidning ses i dag hos mange ældre landmænd, hvilket har stor indflydelse på landmandens daglige driftsledelse og produktiviteten på gården. Kommer der nu en stigende arveafgift, som vil medføre et manglende generationsskifte på landbrugsejendommene, kan man tillige med frygte, at det også vil få store psykiske og sociale konsekvenser ikke bare for den ældre landmand, men for hele landbofamilien.

Frustration og usikkerhed for fremtiden skaber modløshed og manglende livskvalitet, og de unge vil flygte ud af landbrugserhvervet. Det har Danmark og dansk landbrug ikke brug for, så set med socialfaglige øjne vil jeg anbefale, at der ikke kommer en stigning i arveafgiften.

Annonce
Bente Bendix. Foto: Bent Sørensen
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce