Annonce
Debat

Debat: Måske vi alligevel skulle have sat en klap i Øresundsbroen?

Tilbage i 2002 skabte det stor opstandelse ’hinsidan’, at jeg i et indlæg lidt provokerende foreslog, at vi skulle sætte en broklap i Øresundsbroen, som var ganske ny dengang, for at beskytte Danmark mod de negative konsekvenser af den dybt uansvarlige og skadelige udlændingepolitik, som man førte – og fører - i Sverige, og som man allerede dengang klart kunne se de triste konsekvenser af.

Mit indlæg blev del af en ophedet diskussion med en række utroligt politisk korrekte svenske politikere, som beskyldte Danmark for at føre en fremmedfjendsk og racistisk politik. Helt hen i vejret.

Det er underligt og skræmmende at tænke tilbage på, at vi også her i Danmark helt frem til 2001 førte en utroligt naiv indvandringspolitik, som mindede meget om det svenske. Det fik vil heldigvis ændret efter valget i 2001, hvor den lange proces med at få strammet op for alvor gik i gang. I al beskedenhed vil jeg tillade mig at mene, at det er et af de allervigtigste politiske resultater, som Dansk Folkeparti har opnået. Det var aldrig sket uden DF.

Men langt fra alt er løst. Der er desværre fortsat meget at gøre. Kriminalitet, ghettoer hvor danske værdier er sat i skammekrogen, truslen fra fanatiske muslimske terrorister og en kæmpestor årlig milliardregning er nogle af de tunge omkostninger, som danskerne må bære, fordi vi gennem årene har lukket alt for mange indvandrere ind. Det tager lang tid at rette op på.

Men det skal vi! Vi må aldrig ende som Sverige. Desværre er mit provokerende forslag om en klap i Øresundsbroen kun blevet mere relevant. Siden 2002 er kriminaliteten eksploderet i Sverige, blandt andet i Malmø og Sydsverige.

Og nu ser vi foruroligende tegn på, at den svenske kriminalitet i stigende grad er ved at sprede sig til Danmark. Tidligere på sommeren blev to svenskere skudt og dræbt i Herlev. Fire svensk-somaliske drenge er mistænkt for at stå bag drabene. Og senest har vi oplevet, at det er to svenskere, der er sigtet for at stå bag det voldsomme bombeangreb på Skattestyrelsen i København, hvor det var et mirakel, at ingen kom alvorligt til skade. Angrebet var blot den seneste af en stribe eksplosioner i København de seneste måneder. En stærkt bekymrende udvikling. Det skal stoppes.

Og det kræver grænsekontrol mod Sverige, så vi kan få stoppet de svenske kriminelle, inden de kommer ind i landet. Og det skal ske nu! Det er glimrende, at statsminister Mette Frederiksen nu åbenbart også har indset alvoren og har annonceret, at sikkerheden ved den dansk-grænse skal styrkes. Bare lidt ærgerligt, at Socialdemokratiet og alle de andre partier i Folketinget stemte imod DF’s forslag om at indføre grænsekontrol mod Sverige, da vi fremsatte det i foråret. Men bedre sent end aldrig…

Annonce
Pia Kjærsgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce