Annonce
Debat

Debat: Må vi nu ikke reparere vores klassiske biler?

Veteranbiler: Det er med en vis undren, at man læser motorstyrelsens informations- og vejledningstiltag overfor veterankøretøjsejere.

Specielt ” originalitetskravet ” for registreringsafgiften giver anledning til mange spørgsmål og tvivl om hvorvidt dem, som har fastsat reglerne, er klar over hvad en over 35 år gammel bil har gennemgået i sit lange første liv inden den fik status af at være en veteranbil.

De mange tusinde ejere af de gamle biler har bevaret, restaureret og vedligeholdt dem af mange forskellige årsager. Det kan være fordi det er en klassisk , historisk og sjælden bil, et arvestykke eller fordi man havde sådan en da man var ung m.m.

Fælles for dem alle er at de er med til at bevare et stykke dansk kulturhistorie, og det skal vel ikke gøres besværligt af urealistiske regler.

Vi kan læse, at for at en bil kan være omfattet af reglerne for veteranbiler med nedsat vægtafgift og syn hver 8. år, skal den fremstå som ved første registrering. Det er kun nogle ganske få af dem, der kan leve op til det krav.

Nogle af de forhold der gør sig gældende, når vi kan konstatere, at der er foretaget mange forskellige ændringer på bilerne, siden de var helt nye, er blandt andet, at der op gennem tiden specielt til biler i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne fandtes et hav af forskelligt ekstraudstyr, forskellige motorstørrelser og meget andet som sammen med de reparationer og restaureringer der er foretaget bevirker, at de ikke fremstår som ved første registrering.

Naturligvis skal bilens oprindelige identitet være bevaret omkring fabrikat og model. Her kan der også være tale om en replika af en modelvariant som en Mini til en Cooper, en Fiat 600 til en Abarth .

Listen er lang med alle de ændringer og forbedringer der kan være foretaget, men fælles for dem alle er, at de er synet og godkendt, som de er nu og teknisk set i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Endvidere lever de op til de krav der stilles fra fabrikken og importørerne.

Når motorstyrelsen skriver: ” flere små ændringer tilsammen kan betyde, at køretøjet ikke længere opfylder originalitetskravet ” så må vi konstatere, at det kommer til at gælde for en meget stor procentdel af den danske veteranbilpark.

Hvis ikke der sker en lempelse af originalitetskravet, vil det betyde mange store overvejelser for ejerne af bilerne, hvad de så skal gøre i den situation omkring økonomi og bilernes status (veteranbil eller ej)

Vi vil naturligvis kæmpe videre for at bevare det stykke danske bilkulturhistorie, som det er og afvente hvad der kan ske fremover.

Med til hele historien hører også det faktum, at det er minimalt hvad en veteranbil belaster vejnettet og miljøet med. Ved en undersøgelse blev det konstateret, at de kører i gennemsnit 1500 kilometer om året.

Annonce
Paul Andy Andersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce