Annonce
Debat

Debat:Luk for landbrugsstøtten til mafia-lande

Landbrug: Alt for længe har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på ægte mafiavis svindlet med EU’s landbrugsstøtte. Millioner af euro er endt i lommerne på Orbáns venner og politisk allierede, alt imens premierministeren har kunnet nyde godt af et handlingslammet EU. Det er forargeligt. For at stoppe det, skal vi gennemføre en totalomlægning af landbrugsstøtten.

Det var The New York Times, som for nyligt afslørede, hvordan ikke blot Ungarn, men en række af baltiske EU-lande, systematisk har svindlet med EU’s landbrugsstøtte. Det er ingen hemmelighed, at der blandt nogle medlemslande findes stærke antidemokratiske og korrupte kræfter. Sagen her er blot den seneste, men den udstiller, at problemerne stikker dybere end hidtil antaget.

Problemet er, at tildelingen af landbrugsstøtte grundlæggende afhænger af et givent landbrugs areal. Med andre ord er det dem med mest jord, som får flest penge. Orbán har gennem en årrække bortaktioneret store landbrugsarealer til sine allierede, og med jorden følger landbrugsstøtten. I Ungarns tilfælde er det årligt 1,2 milliarder euro.

Næsten halvdelen af Ungarns befolkning lever i landbrugsområder. 85 procent af alle Ungarns landbrug er små med arealer på under fem hektar. Landbrugsstøtten er tiltænkt opretholdelsen af netop små og svage landbrug, men ender primært i hænderne på Orbáns politiske elite.

Som løsning er der behov for en totalomlægning af EU’s landbrugsstøtte. Finland, der for tiden har formandsskab i EU, har meldt ud, at tildelingen af midler bør afhænge af, om medlemslandene overholder grundlæggende demokratiske principper. Forstår Orbán ikke det, må kassen smækkes i.

Det skal ikke være mængden af jord, der afgør, hvordan pengene fordeles. Samtidig skal det bedre kontrolleres, at støtten er socialt retfærdig, så den ender hos de små og afhængige landbrug, snarere end i hænderne på korrupte politikere.

Men der skal mere til: landbrugsstøtten skal gøres grøn, så den udelukkende gives til landbrug, der omstiller sig til mindre forurenende produktion.

EU har for længe vendt det blinde øje til. Det skal være slut med snak. Landbrugsstøtten skal totalomlægges, så vi kan sikre et EU, der går forrest i den grønne omstilling og tager hensyn til sine borgere. Jeg foreslår, at vi starter hos Orbán.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce