Annonce
Debat

Debat: Lav starthjælp skaber kriminalitet og dårligere skolegang

Kontanthjælp: I avisen Danmark 13. september skriver Fatma Øktem, at de små forbedringer til børnefamilier på de laveste overførselsindkomster vil betyde, at flere bliver fastholdt på passiv forsørgelse. Jeg vil gerne vide, hvorfra hun ved det.

Så vidt jeg er orienteret er der faktisk intet empirisk belæg for at reduktion i ydelserne fremmer beskæftigelsen for til personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I foråret offentliggjorde eksempelvis Rockwool Fonden en undersøgelse af konsekvenserne af den lave starthjælp fra 2002. Selv om den på kort sigt havde en mindre effekt på beskæftigelsen, så var den på længere sigt uden nogen beskæftigelseseffekt.

Derimod betød starthjælpen en yderlig fattiggørelse af modtagergruppen med heraf følgende øget kriminalitet, færre børn i daginstitutioner og dårlige skoleresultater.

Det eneste argument, som Fatma Øktem fremfører for sin påstand, er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere efter indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2015 er raslet ned. Der er rigtigt, at antallet af kontanthjælpsmodtager er faldet med 46.535 personer fra 2015 til og med 2018; men det skyldes mere to andre forhold.

Dels har der været en højkonjunktur, som har øget efterspørgslen efter arbejdskraft, og dels har flere uden arbejde mistet retten til overførselsindkomst og dermed overladt til familieforsørgelse. Finansministeriet har for øvrigt i 2019 beregnet en merbeskæftigelse af kontanthjælpsloftet på 450 personer. Det er altså ikke loftet, der har fået antallet af kontanthjælpsmodtagere til at rasle ned.

Annonce
Peter Bundesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce