Annonce
forside

Debat: Lappeløsninger og småjusteringer rækker ikke

Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat, Alternativet Fyn. Privatfoto

Synspunkt: Det var dejligt at læse Martin Ramsgaards leder i Fyns Amts Avis 2. september. Redaktøren siger nemlig lige præcis det, som er så vigtigt i denne tid, hvor klimaforandringerne fylder stadig mere på den politiske dagsorden: Tag det nu roligt, politikere. Træk vejret dybt, lyt til eksperterne - og kom så i gang med at træffe de langsigtede, rationelle beslutninger, som kan sikre os mod de mest ødelæggende konsekvenser af vores egen overbelastning af jordens klima.

Hvis vi skal undgå de værste klimascenarier i fremtiden, er det nødvendigt, at vores politiske ledere ikke lader sig rive med af folkestemninger, hvor der argumenteres for enten den ene eller den anden form for ekstremisme. For ekstremisme skaber altid lige så ekstreme reaktioner i den stik modsatte retning, og pragmatismen taber. Og det er i dén grad pragmatisme, vi har brug for i denne situation, hvor udfordringen er intet mindre end at sikre vores efterkommere muligheden for at leve gode liv her på jorden. Pragmatisme - og så mod til at træffe de nødvendige beslutninger.

Ramsgaard bruger somrene 2017 og 2018 som eksempler: Hvor sidste sommer var usædvanligt våd, kold og blæsende, var den i år usædvanlig varm og tør. Begge dele kan ifølge klimaforskere og eksperter forklares med, at vores klima er under forandring; om sommeren bliver ekstrem på den ene eller den anden måde, handler om på hvilken side af jet-strømmen, Danmark befinder sig det pågældende år.

Hvis vi lader os rive med af øjeblikket, af angsten og dramaet, bygger vi diger, når vi burde bygge vindmøller. Og vi laver vandingsanlæg, når vi burde lægge dræn. Hvis vi taber det kølige overblik, sætter vi alle sejl til i alle retninger og kommer ingen vegne.

Derfor skal Danmarks klimapolitik både være langsigtet, vidensbaseret og ambitiøs. Den skal have som mål at reducere vores CO2-udslip markant, så vi opfylder vores del af Paris-aftalen (og gerne mere til) og samtidig forberede os på de klimaforandringer, som allerede er under opsejling.

Det kræver meget mere end de lappeløsninger og småjusteringer for sølle én milliard kroner om året, som regeringen lægger op til i sit finanslovsudspil. Det kræver en storstilet, langsigtet omstilling af hele Danmark til fossilfri energi, en omstilling af vores landbrug og byggebranche. Og en markant ændring af vores forbrugsvaner.

Det er derfor, Alternativet i vores regeringsprogram har afsat 80 milliarder kroner årligt til den samlede indsats for at vende kursen i bæredygtig retning.

Det er mange penge. Men det er ikke dyrt. For det første er det trods alt kun cirka 10 procent af statens samlede udgifter i 2017. Og for det andet får vi til gengæld for pengene en fremtid, intet mindre. Hvilket faktisk må siges at være et fremragende afkast af investeringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce