Annonce
Sydfyn

Debat. Langelands ”hemmelige våben”

Steffen Jensen: - Sørg for at kritisere i en positiv, konstruktiv ånd. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Hvad er formålet med kritikken, spørger Britta Andersen her i avisen og henviser til et tidligere indlæg fra Lars Bjørnvik med kritik af Lohals-færgeprojektet og Turist- og Erhvervschefen. Nedenstående er nok udløst af denne diskussion, men jeg vil ikke gå ind i den. Blot bruge den til en mere generel opfordring, fordi jeg altid har syntes, at vore lokale aviser hernede på Langeland og Sydfyn er fulde af sære, mavesure, nedgørende, destruktive læserbreve, som jeg ofte har svært ved at forstå formålet med.

Jeg arbejder til daglig på TV2, og har gjort det i mere end 30 år. Jeg var i sin tid med til at opbygge stationen. I mange år har et af vores ”hemmelige våben” været vores efterkritik. Efter hver eneste nyhedsudsendelse gennemgås den kritisk, indslag for indslag, billedsekvens for billedsekvens, og vi stiller spørgsmål som: Kom budskabet igennem? Gjorde vi det godt nok? Kunne det være gjort bedre/anderledes? Hvordan kommer vi videre?

Altafgørende for denne efterkritik er, at den ikke bryder ned, ikke er destruktiv eller fører ind i en kreativ blindgyde. Den eneste grund til at have efterkritik er, at den fører til noget bedre. Den skal pege fremad, den skal inspirere dem, der får kritik til at gøre det endnu bedre næste gang. Den skal ikke tage modet fra dem.

Et sådant udgangspunkt tror jeg også, at det er godt at holde sig for øje i forhold til den kritik, mange vælger at lufte her i avisen. Sørg for at kritisere i en positiv, konstruktiv ånd. Så kritikken kan bruges til noget. Så den peger fremad. Hjælper med til at skabe endnu flere og bedre muligheder for dem, der faktisk gør noget for fællesskabet. For dem har vi brug for.

Er kritikken blot destruktiv, mavesur og uden noget ønske om eller opskrifter på at bidrage til løsninger, og gives kritikken oveni købet også af folk, som selv sjældent ses blandt de frivillige, der hele tiden yder for vores alles fællesskab, så er det mest konstruktive, man kan bidrage med, at holde kritikken for sig selv, undlade at sende den til avisen og samtidig spare et frimærke.

Det kræver meget at være kritiker. En god kritiker. Man skal virkelig nøje overveje, hvad det er, man ønsker at opnå.

Skal man bare have luft for sin egen indestængte vrede, så er den bedst egnet til at blive delt ved kaffebordet med få udvalgte venner.

Ønsker man derimod at bidrage til at give fællesskabet flere og bedre muligheder, så giver man sin kritik i en positiv ånd, husker på at mange yder meget mere, end man kunne forvente, og det vil vi gerne have, at de fortsætter med. Er man ligefrem så meget inde i sagerne, at man kan komme med forslag til, hvordan et problem kan løses, så er det endnu bedre. Allerbedst er det naturligvis, hvis man samtidig også selv melder sig til at give en hånd med.

Der er ikke noget bedre end at få konstruktiv kritik fra ham/hende, der står ved siden af en skulder ved skulder, og hjælper med til at løfte byrden i det fælles projekt det er, at gøre Langeland bedre for os alle sammen.

Holder vi os det for øje, når vi gavmildt deler ud af vore meninger i avisens læserbrevsspalter, så kan efterkritik også blive Langelands ”hemmelige våben”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce