Annonce
Kerteminde

Debat: Lad siloen stå - genbrug den

Læserbrev: Når Vagn Rasmussen fra Humlebo Gruppen kan se muligheder i at bruge siloen til ferielejligheder og udsigtsrestaurant, og når samtidig Jesper Hempler udtaler, at den i princippet er "i spil," så længe man ikke er begyndt at hamre løs på den, så er der tændt endnu et håb for alle os, der går ind for genbrug og ønsker at bevare historiske træk på havnen.

Jeg foreslår i samme "genbrugsånd," at Folkebådscentralen (med de nødvendige ændringer og forskønnelser) i dagtimerne tjener til "Seniorhus" og i aften- og nattetimerne til restaurant, værtshus, diskotek og/eller natklub. Hvilke lokaler, der skal kunne tjene begge formål, må afgøres af en dygtig arkitekt.

Skulle nogen være i tvivl om, hvorfor jeg foreslår disse ting, må jeg nævne, at der er pres på Aktivhuset (der jo måtte afgive plads til demensdagcentrene), samt at der er lukket for adgang til nye aktiviteter på kulturhus Fjorden, især i forbindelse med, at "Mødestedet" på Nordre Strandkile er lukket. Og endelig mangler ungdommen og andre glade borgere et sted, hvor der med god samvittighed kan festes igennem nu, hvor Den røde Pimpernel er lukket.

Så hvis vore ansvarlige politikere kommer det mindste i tvivl om det rimelige (og lønsomme) i at privatisere Nordre Havnekaj, så findes der nemme og nyttige alternativer, der kan blive til glæde og gavn for os borgere og vore gæster.

Annonce
Arkivfoto: John Fredy
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce