Annonce
Middelfart

Debat: Lægdommer i Middelfart Kommune: Er det noget for dig?

Steffen Daugaard opfordrer til, at man søger om at blive lægdommer. Foto: Kim Rune

Middelfart kommune søger i lighed med det øvrige Danmark lægdommere. I Dansk Folkeparti sætter vi i lighed med andre partier dette samfundsvigtige arbejde i højsædet. Man skal naturligvis have en interesse for samfundet og retsbevidstheden for at gå ind i arbejdet.

Jeg tænker ikke, at det skader, hvis man er et politisk menneske, der er levende interesseret i samfundsforhold. Interessen for straf og retfærdighed må komme i første række både i forhold til de anklagede, men også i respekt for de forurettede. At man kender samfundets opbygning og er enige i måden, vi har tre-delt samfundet på, er her helt essentielt for at gå ind i det vigtige arbejde, fortsætter han.

Har man den fornødne lyst, modenhed og ikke mindst overskud til arbejdet, er det helt sikkert givende både for den enkelte, men også for samfundet og de personer, der kommer ind i retssystemet. Det er vigtigt, at man behersker vores sprog og forstår vores kultur, da udfaldet af domme har afgørende betydning for andre menneskers liv og fremtid.

Sidste frist for ansøgning er den 10. februar 2019 på Middelfart Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce