Annonce
Debat

Debat: Klimaloven er galimatias for fuld udblæsning

Klima: Så fik Danmark en klimalov – og sikke en! Med fuldtonet naivitet har et stort flertal af folketingets partier kastet Danmark ind på en planøkonomisk bane, der vil gøre både familier og samfundet fattigere alt imens, den klimamæssige effekt er så lille, at den ikke vil kunne måles i atmosfæren.

Den ansvarlige minister Dan Jørgensen har ingen anelse om, hvordan målet skal nås eller hvilke redskaber, der skal tages i brug for at nå det selvopfundne krav om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Men en ting er sikkert: Det bliver dyrt for dig, for mig og for samfundet.

For når vi skal reducere langt mere end de lande, vi konkurrerer med, pålægger vi danske virksomheder og forbrugere en ekstra omkostning. Og tag ikke fejl; 70 procent reduktion i 2030 kommer til at betyde markante omlægninger i det danske samfund.

Her og nu ved ingen, om hvor stor en del af verdens mest effektive landbrug, der skal holde for og beskæres, så både produktion og CO2-udledning går til udlandet, eller hvor mange danske virksomheder, der skal have deres konkurrenceevne forringet i en sådan grad, at fortsat produktion her i landet ikke længere er rentabelt.

Til gengæld har ministeren meldt klart ud, at danskerne skal indstille sig på en helt anden levevis. Og der er ingen tvivl om, at almindelige husholdninger kommer til at betale for politikernes behov for at føle sig gode.

Det vil ramme familielivet hårdest for de ufaglærte, at arbejdspladser inden for eksempelvis produktions- og landbrugssektoren tvinges ud af landet, når planøkonomien rulles ud for at nå de nationale mål.

Venstrefløjens svar vil utvivlsomt være, at en øget belastning af de svagest stillede skal udlignes med endnu større omfordeling. Og med et massivt rødt flertal i Folketinget vil de tre største borgerlige partier således bakke op om en klimalov, som de kommende år vil blive brugt af venstrefløjen som løftestang for at indføre planøkonomi og socialistiske løsninger.

Men hvad med jobskabelsen og vores ansvar, vil nogen så spørge. Når Dan Jørgensen glad og fro fortæller om alle de jobs, den grønne omstilling ifølge ham vil afstedkomme, bliver det dyrt betalte jobs. En universitetsundersøgelse af den spanske regerings tidligere meget ambitiøse forsøg på at skabe grønne jobs viste, at for hvert grønt job, der var blevet skabt siden år 2000, var der nedlagt 2,2 arbejdspladser andre steder i økonomien.

Og med hensyn til klima-effekten er den forsvindende lille; en reduktion af den globale opvarmning om 80 år, der er beregnet til mellem en femtusindedel og en tyvetusindedel af en grad.

Undskyld mig. Det er altså galimatias for fuld udblæsning.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce