Annonce
Debat

Debat: Klimaet har brug for vindmøller og forpligtende demokrati

Energi: Klimaudfordringen er enorm, og i øjeblikket går det den sorte vej. Verdens udledning af drivhusgasser stiger. Vi er slet ikke på vej til 1,5 grad. Næppe 2 grader. Nærmere 3 grader.

Den kurve skal vi have knækket, og det kræver en massiv udbygning af vindmøller og solceller. Sandheden er, at vi ikke vinder klimakampen alene under jorden og ude på havet. Vi vil se forandringer i vores natur, ved vores kyster og tæt på vores byer.

Den grønne omstilling er ikke usynlig, og nogle bliver naboer til den klimavenlige energiinfrastruktur. Og ja, det betyder også, at kirken må droppe sin vetoret mod vindmøller.

Klimakampen kræver prioriteringer. Løsningerne kommer ikke uden dilemmaer.

Svaret på den udfordring bør ikke være mindre, men mere demokrati og borgerinddragelse. For det er da fuldstændigt rimeligt, at de mennesker, som i hverdagen får en helt anden udsigt, både skal høres og inddrages. Ligesom det er rimeligt, at dem, der bruger mange penge på at forberede vindmølle- og solcelleprojekter, kan stole på, at en aftale er en aftale.

Derfor glæder det mig også, at skribenterne bag indlægget ’Vindmøller. Ikke engang kirkerne er hellige’ her i avisen inviterer til dialog.

For vi skal tænke anderledes inddragende. Borgerne i de berørte områder skal med helt fra starten, når arealer udlægges til vind- og solanlæg. Og kommunerne må mere på banen, så der kan skabes klarhed over, hvorvidt man ønsker denne type anlæg i sin kommune eller ej.

Slutresultatet bør være en klar politik i alle kommuner, som udpeger egnede arealer til sol og vind. Og når arealerne er fastsat, når afstand, højde og lydkrav er overholdt, når demokratiet har talt - ja så må de folkevalgte stå på mål for deres beslutning.

Vi skal have mere demokrati og ikke mindst forpligtigende demokrati.

Annonce
Kristine Grunnet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce