Annonce
Debat

Debat: Kampen om vaccine er nutidens våbenkapløb

Illustration: Gert Ejton
Annonce

I kriser som denne har vi ikke nogen allierede. Sådan sagde Præsident Trumps økonomiske rådgiver, Peter Navarro, da coronakrisen ramte. Og det har mildest talt vist sig at være en uhyre præcis udtalelse. Under hele krisen har USA satset på en America First-strategi. De har blandt andet forsøgt at opkøbe en lovende tysk vaccine-virksomhed, hvis vaccine vel at mærke kun skulle komme amerikanere til gavn. I løbet af sommeren kom det frem, at USA har opkøbt tre måneders produktion af den indtil videre eneste medicin, der har vist sig at have en positiv virkning ved behandling af covid-19 patienter, nemlig Remdesivir. I modsætning til under finanskrisen har USA på intet tidspunkt forsøgt at stille sig i spidsen for en international løsning i jagten på den essentielle vaccine.

Kinas indsats giver anledning til tilsvarende dybe panderynker. Ikke alene har Kina ikke ligefrem ruttet med sandheden, når det gælder Covid-19, landet har også decideret forsøgt at udnytte Europas mangel på værnemidler til at drive en kile ned imellem de europæiske lande. Tænk blot på, hvordan Kina længe påstod, at det kun var Kina, der hjalp Italien, Spanien og Serbien. Den igangværende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina bevirker, at verden står over for et nyt vaccinekapløb, der bedst kan sammenlignes med tidligere tiders våben- og rumkapløb.

Den stormagt, der først sikrer sig vaccinen, vil kunne redde menneskeliv og have store økonomiske fordele ved at kunne undgå en evt. andenbølge. Og fordi vaccinen er så afgørende, vil stormagter også kunne veksle adgang til vaccinen til indrømmelser fra andre lande og regioner.

I et sådant kapløb er intet europæisk land stort nok til at holde tempo. Coronakrisen har været en lang anskuelighedsundervisning i, hvordan suverænitet på det sundhedspolitiske område er en saga blot. Intet europæisk land havde værnemidler nok til at beskytte deres egen befolkning, og alle var i sidste instans afhængige af, at EU kunne foretage fælles indkøb – og at bl.a. Tyskland kunne tage imod patienter og sende velfungerende respiratorer.


En ny måling foretaget af Tænketanken EUROPA viser, at mange europæere er skuffede over EU’s indsats mod corona. Men – ganske tankevækkende – efterspørger over 60 pct. samtidig flere europæiske løsninger. Sundhedsområdet er her oplagt, vel at mærke inden for den nuværende traktat.


Inden for det medicinske område var situationen endnu mere grel. Siden 1990’erne har Europa outsourcet produktionen af essentielle medicinske ingredienser i et sådant omfang, at 90 pct. af ingredienserne til Covid-19-medicinen skal importeres fra Kina og Indien. Hvor vi i Danmark ofte har set på forholdet mellem EU og Danmark som et nulssumspil, hvor Danmark skal afgive suverænitet for at styrke EU, er situationen her fundamentalt anderledes. For hvordan kan man afgive en suverænitet, man for længst har mistet?

Faktum er derfor, at Danmark reelt kun har en chance for at generobre sin sundhedsmæssige suverænitet ved at samarbejde med resten af EU. Faktisk har den danske regering allerede, sammen med bl.a. Tyskland og Frankrig, taget initiativ til, at der fremadrettet skal opbygges fælles lagre af værnemidler. Det indgår også i forslaget, at medicinproduktion skal trækkes tilbage til Europa, og at EU i fællesskab skal udvikle og opkøbe vaccine. Af andre forslag som det tyske formandskab har lanceret kan nævnes arbejdet med en fælles app. For hvordan skal vi i Europa kunne vende tilbage til en hverdag med forretningsrejser, turist- og studieophold etc., hvis de forskellige apps stopper ved landegrænserne? Og hvad for øvrigt med resten af verden? Hvis ikke Europa er med til at sikre, at også de fattigste lande får adgang til vaccine og medicin, vil vi som verdenssamfund ikke få bugt med Covid-19.

En ny måling foretaget af Tænketanken EUROPA viser, at mange europæere er skuffede over EU’s indsats mod corona. Men – ganske tankevækkende – efterspørger over 60 pct. samtidig flere europæiske løsninger. Sundhedsområdet er her oplagt, vel at mærke inden for den nuværende traktat. I hvert fald er der ikke nogen af de forslag, som indtil videre er blevet fremlagt, der kræver, at EU får mere magt. Det drejer sig derimod om at bruge EU’s kompetencer mere effektivt, og at landene er villige til at koordinere og samarbejde bedre. Og det haster. Desværre er der nemlig intet, der tyder på, at vi i Europa på den korte bane kan vinke farvel til coronaen.

Lykke Friis
Annonce
Annonce
Fyn

Otterup fjernede al tvivl

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Cannabiseventyret og jobmarkedet smuldrer: Frustreret producent må fyre 20 medarbejdere på Odensefabrik

Annonce