Annonce
Debat

Debat: Kære læger, I ved for lidt om behandling af klager

Illustration: Gert Ejton

Mistillid: 9000 læger klager ifølge speciallæge Mahican Gielen og Johnny Heinmamm, Liberal Alliance i et indlæg i avisen Danmark forleden over Styrelsen for Patientsikkerhed og har i den forbindelse sendt et mistillidsvotum til Styrelsen. Mistilliden skyldes ifølge dem, at styrelsen har for stor fokus på at jagte og politianmelde læger og andet sundhedspersonale uden at tage hensyn til arbejdsbetingelserne på hospitalerne. Man efterlyser desuden større faglighed i Styrelsen.

Formålet med styrelsen er helt klart et anden end det ovennævnte. Formålet er at styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet og at drage læring af sagerne med henblik på at forebygge fejl og utilsigtede hændelse i fremtiden.

Meget tyder på, at de 9000 læger ikke har kendskab til, hvorledes sagsbehandling af klager over fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet foregår. Som mangeårigt medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er det mig magtpåliggende at redegøre for nævnets organisation og beslutningskompetence.

Nævnets møder ledes af en dommer, som er formand. Derudover består nævnet af to læger og to patientrepræsentanter. Herudover deltager repræsentanter udpeget af relevante sundhedsorganisationer. Disse sidstnævnte deltagere kan kommenterer sagerne men har ingen stemmeret ved den endelige afgørelse af sagerne. Deres indsigt i arbejdsforhold og -processer er vigtig at få viden om, inden sagerne afgøres endeligt.

En klage over en sundhedsperson er en alvorlig sag, som naturligvis skal behandles med stor omhu og respekt for alle involverede parter. Derfor er det jurister, som forbehandler alle sager, som kommer til afgørelse på Disciplinærnævnets møder. Juristerne indhenter samtlige journaler fra behandlere og hospitaler og opstiller på den baggrund et række spørgsmål til yderligere belysning af klagen. Disse spørgsmål sendes herefter til sagkyndige speciallæger eller andre relevante specialister, som herefter kommer med en indstilling til sagsafgørelse. Foreløbige afgørelser sendes til de indklagede sundhedspersoner, som nu har mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger til sagen. Indstillingen kan være, at der rejses kritik af den behandlende sundhedsperson, eller at klagen afvises som ubegrundet. Forslag til endelig afgørelse udformes herefter af styrelsens jurister. Disse forslag til sagsafgørelse kommer nu på et disciplinærnævnsmøde, hvor den endelige afgørelse af klagesagen foretages. Hvis der ikke er enighed i nævnet, kan der indkaldes en "second opinion" dvs, en anden sagkyndig skal vurderer sagen. Sagen kommer så igen til afgørelse på møde. Er der stadig ikke enighed om afgørelsen, kan der afgives dissens, dvs. en mindretals udtalelse. Den interesserede læser af denne beskrivelse må kunne forstå, at det er en lang proces, der foregår, inden den endelige sagsafgørelse fremsendes til de involverede parter.

Det kan undre, at der skrives så meget i aviserne om Styrelsens uvidenhed om forhold på hospitalerne, og at afgørelserne kun skal tjene til at hænge læger ud. Det er dog selvsamme læger, som vurderer klagerne ud fra deres specialviden på hospitalerne og i almen praksis og som afsiger den afgørende kendelse i klagesagerne. Set fra Disciplinærnævnets side er klager fra læger i pressen over Styrelsens praksis således aldeles ubegrundede, da det jo er deres egen faggruppe, som i det væsentlige afgør sagerne.

Annonce
Inger Duus Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Klumme

Dagen i dag: 62-årig kvinde er blevet mor

1994 En italiensk kvinde på 62 år, Maria Munaretto fra Vicenza, er for første gang blevet mor efter at have fået et befrugtet æg indopereret. Men hvem der er ansvarlig for den kunstige befrugtning er der opstået uenighed om i lægekredse. Ifølge presseberetninger i går er det foreløbig kun klart, at Maria Munaretto fik indopereret et befrugtet æg fra en anden kvinde på en klinik i Bologne. Barnet kom til verden i juli og vejede ved fødslen 2780 gram. Gynækologen Carlo Flamigni, som hævdes at være den ansvarlige for indgrebet, benægter og siger, at han ikke har set den pågældende kvinde de seneste to år. Den lykkelige, nybagte mor har selv denne kommentar: Venligst, kald mig ikke bedstemor. 1969 Borgmester Holger Larsen, Odense, har modtaget et trusselsbrev, som er blevet overgivet til politiet på grund af dets alvorlige karakter. Det truer med, at borgmesteren vil blive dræbt inden fredag. - De skal miste Deres smukke hoved, hvis jeg fortsat skal tage mod afslag fra Deres ophøjede sæde, hedder det i brevet fra den ukendte afsender. Borgmesteren har modtaget brevet gennem postvæsenet og afsendt uden konvolut. Man formoder, at brevskriveren er tilknyttet socialkontorets klientel. - For mig er anonyme smæde- og trusselsbreve ikke noget ukendt fænomen, siger borgmesteren. De ender som regel i papirkurven, men i dette tilfælde fandt kommunaldirektøren det alligevel bedst at underrette politiet. 1944 Postvæsenet i Odense vil ikke bringe værdipost ud til folk efter kl. 18, og desuden vil eksprespakker og telegramanvisninger, der ankommer til byen sent på dagen, ligge over til næste morgen. Foranstaltningen er gennemført på generaldirektoratets foranledning i en række byer ud fra et ønske om at befri budene for det ansvar at skulle gå ud i den mørke by med værdisager uden beskyttelse. Ud over disse indskrænkninger sker der ingen ændringer i postomdelingen i Odense. Der vil fortsat være omdeling kl. 8, kl. 11 og kl. 17. Omdelingen kl. 11 vil i væsentlig grad være forbeholdt værdipost, inkasseringer og telegramanvisninger. Almindelige telegrammer og ekspresbreve vil fortsat bliver bragt ud efter kl. 18.

Annonce