Annonce
Debat

Debat: Jyske elmaster er nødvendige - for Energinet!

Forsyning: De herrer Søren Dupont Kristensen og Henrik Riis, Energinet, har i et læserbrev med overskriften "Jyske elmaster er nødvendige for en CO2-neutral fremtid for hele Danmark" fundet det nødvendigt, at tvære det ud i ansigtet på os vestjyder, at vi får elmaster, hvor meget vi end råber og skriger. ”Æv, bæv, bussemand” er stort set det eneste der mangler i artiklen, for at vi grødbønder helt forstår det.

Der henvises i artiklen til eksperthøringen, hvorom energinetbosserne siger: ”Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger.”

I læserbrevet har de imidlertid behændigt undgået at nævne hvad ”de givne forudsætninger” dækker over. For sandt er det, at alle eksperterne - uden undtagelse - havde tilføjelsen "under de givne omstændigheder" tilknyttet deres forklaringer.

"Under de givne forudsætninger" dækker over, at forbindelsen skal være færdig i 2023, og det skal være 400KV, så Viking Link kan indpasses.

”De givne forudsætninger” er defineret af Energinet, og en løsning som først kan stå klar i år 2024 er pr. definition ”ikke teknisk muligt”. Det er snildt med den slags definitioner.

Vi som overværede høringen kunne imidlertid høre Brian Vad Mathiesen forklare, at Viking Link modvirker grøn omstilling. Han har såmænd blot gjort sig den ulejlighed at læse Energinets Business Case hvori der står, at forstærkningen af den vestjyske forbindelse til 400 KV er nødvendig på grund af Viking Link.

Den øgede mængde vindmøllestrøm kan håndteres i nedgravede 150 KV forbindelser – ikke ifølge os, men ifølge Energinets Business Case. Viking Link er i al sin enkelthed et statsfinansieret tiltag, som tager otte milliarder kroner fra forbrugernes pengepung og putter i lommerne på for eksempel svenske Vattenfall eller tyske ejere af vindmølleparker i for eksempel Norge.

Energiministeren forsøgte på sit første samråd om Viking Link at finde blot én fortaler for projektet udenfor Energinet, og nævnte firmaet EA Energianalyse. At de skulle omtale Viking Link positivt, er i bedste fald noget af en tilsnigelse, for ser man konklusionen på firmaets rapport om Viking Link lyder hele citatet således: "Viking Link er en ganske okay, men ikke prangende investering, men varmepumper er en hamrende god investering". Siden da har tal fra Entso-e undermineret økonomien i Viking Link, så førende eksperterne nu siger, at projektet vil give et underskud i milliardklassen.

En investering i varmepumper vil over 30 år give et afkast på over 20 milliarder og medvirke til ægte grøn omstilling, hvorimod Viking Link kun hjælper strømproducenterne.

Professor Claus Leth Bak forklarede på eksperthøringen, at problemet består i, at man nu, i modsætning til tidligere, producerer strømmen et helt andet sted end der, hvor forbruget er. Og vel blæser det mere i Vestjylland end på Nordsjælland, men … det er nu også meget mindre til ulejlighed at have møllerne stående herovre, hvor de ikke generer solnedgangen over den biodynamiske persille i de økologiske, urbane haver i de store byer. I princippet kunne det jo ellers være ligegyldigt, om møllerne bliver står stille i Vestjylland eller på Nordsjælland, når Nordtyskland betaler Danmark for at stoppe vores møller i blæsevejr …

Professor Frede Hvelplund udtaler til TV MidtVest, at ”vi er ofre for vores egne manglende energipolitiske reformer”, for Danmark har ikke en plan for hvad vi skal bruge alt vores grønne strøm til. Vi laver en vindmøllepark, en vindmøllepark og så lige en vindmøllepark mere, og så satser vi på, at vores naboer, som i øvrigt gør præcis det samme, vil købe det, når vi ikke selv kan bruge det.

Den plan har den europæiske samarbejdsorganisation Entso-e for længst lagt i graven, men Energinet og Energiministeren ved bedre. De har tilsyneladende alternative fakta, som ingen andre end de selv forstår.

Ville man ægte grøn omstilling og ikke blot et spekulativt og på forhånd dødsdømt el-eksport-eventyr, investerede man i varmepumper og lignende og ikke i forbindelser til udlandet. Det er ikke vores ord, men derimod hørings¬eksperterne, men desværre har Energinet og Energiministeren ikke uventet kun fået fat i den del der passer ind i deres virkelighed.

Så at "Jyske elmaster er nødvendige for en CO2-neutral fremtid for hele Danmark" er kun sandt under ”de givne omstændigheder”. Hvis vi ville intelligent ægte grøn omstilling var de ikke nødvendige.

Så derfor er de jyske elmaster kun nødvendige for Energinet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce