Annonce
Debat

Debat: Jyske elmaster er nødvendige for en CO2-neutral fremtid for hele Danmark

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger.

Udsigten til at få en højspændingsmast som nærmeste nabo flere steder i Vestjylland har – forståeligt – ført til usikkerhed og utilfredshed. Det lytter vi selvfølgelig til.

Samtidig rummer den kommende højspændingslinje fra Holstebro til grænsen et dilemma. For den er nødvendig, når Danmark og landene omkring os skal skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi. Med andre ord et dilemma, hvor et overordnet samfundshensyn påfører enkeltborgere håndgribelige og reelle gener. Det kan oveni virke som en ulogisk modsætning, at grøn omstilling er lig med høje master gennem smuk natur.

Både borgere, presse og politikere har set kritisk på projektet, og det er kun godt. Et projekt af det omfang skal kunne faktatjekkes og bestå. Men midt i tekniske udredninger, detaljerede kritikpunkter og mindre realiserbare alternativer, kan det større perspektiv godt gå tabt. Derfor er det vigtigt for os endnu en gang at fortælle borgerne i Vest- og Sønderjylland, hvorfor de store master er nødvendige.

Den vigtigste – men ikke den eneste – årsag til, at vi opstiller linjen er, at Danmarks overordnede elnet hellere i dag end i morgen skal udbygges til den stadigt stigende mængde vedvarende energi. Energi, der er afgørende for, at vi som samfund kan opfylde de klimamål, politikere over en bred kam har udstukket på vegne af os alle.

Vedvarende energi stiller større krav til elnettets kapacitet, fordi strøm fra eksempelvis havvind produceres langt væk fra byerne, hvor det meste bliver brugt. Det gælder også landvind, som kræver flere lokale tilslutningspunkter. I Vestjylland betyder det, at elnettet, der for få år siden mest skulle levere strøm lokalt, i fremtiden skal transportere mere strøm både nationalt og internationalt. Om kort tid skal nettet også håndtere levering af strøm til flere elbiler, varmepumper og andre elektriske opfindelser til gavn for omstillingen.

Både vestjyder og elproducenter ved, at det blæser mere her end på Fyn eller Sjælland. Derfor er udbygningen med vedvarende energi gået langt hurtigere i Vestjylland end forudset. I 2017 arbejdede omkring 25.000 personer i Vestdanmark i vindbranchen. Helt konkret var der i 2015 i Vestjylland opstillet vindmøller og solceller svarende til 1700 MW. Nu – i 2019 – er det steget til 2500 MW. Det niveau var først forventet i 2030, og tallet stiger stadig.

Opgraderer vi ikke elnettet, vil en stigende andel af den energi, vindmøllerne kan snurre hjem, gå til spilde, fordi der ikke er kapacitet til at fragte strømmen væk fra Vestjylland for at blive brugt. Derfor skal højspændingslinjerne op.

Desværre kan vi ikke grave den ned, som vi gør med jævnstrømskabler på havbunden. Højspændingslinjen på 400 kV skal nemlig være vekselstrøm, fordi vi skal koble anlæg og andre linjer på undervejs. Som tilkørsler og frakørsler på en motorvej. Og vekselstrøm i jordkabler skaber ”støj” i elnettet, som kan gøre stor skade på installationer og apparater i virksomheder og husholdninger.

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger. Det blev bekræftet på den tekniske eksperthøring på Christiansborg den 21. november. Faktisk ender vi med verdens hidtil længste nedgravede vekselstrømsforbindelse.

Et andet kritikpunkt er, at vi ikke ”zigzagger” nok – altså fører linjen uden om alle bebyggelser. Men vi skal tage en række andre hensyn også. Blandt andet beskriver naturbeskyttelseslovens vejledninger specifikt, at højspændingslinjer bør trækkes i lange lige linjer med så få knæk som muligt. Dertil kommer hensyn til skove, gravhøje og militære anlæg.

Inden for den ramme har vi holdt dialogmøder og – på først den nordlige del – vurderet 225 borgerforslag individuelt og foretaget 13 justeringer, så færre bliver generet. Mange har vi dog ikke kunnet imødekomme.

Det bliver også rejst, at dele af Vestkystlinjen kun er nødvendig på grund af Viking Link – det kommende søkabel til Storbritannien. Viking Link er en del af en større europæisk udbygning, som skubber på omstillingen i takt med, at flere lande udbygger deres vindsektor. Fordi vindenergi kommer som vinden blæser, skal landene i fremtiden kunne udveksle energi langt mere gnidningsfrit. Vestkystlinjen fremmer samlet set den grønne omstilling.

Alle de forklaringer kan næppe kompensere de berørte borgere. Men vi håber, at de kan give en fornyet forståelse.

Annonce
Søren Dupont Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Det er bare en virus

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Ung skuespillerinde fra Odense Teater har fået hjernerystelse

1995 Brugerbetaling var et vigtigt argument, da Storebæltsforbindelsen skulle vedtages, men endnu inden broen står færdig, er debatten om at få fjernet bropengene begyndt. Lektor i trafikpolitik ved Handelshøjskolen I København, Uffe Jacobsen, mener, at pression fra blandet andet erhvervslivet på Fyn vil presse bropengene på Storebælt ned på en tredjedel af den pris, som A/S Storebæltsforbindelsen i dag tænker sig. Hvis det holder stik, vil prisen for at krydse Storebælt i bil blive ca. 80 kroner. Det fynske folketingsmedlem, Niels Langkilde (K) siger, at man af hensyn til DSB ikke kan droppe en brugerbetaling for bilisterne, men at han og hans parti vil arbejde for at få prisen sat væsentlig ned. 1970 Korup-Ubberud indvier i dag den nye hal, som bliver samlingspunktet for fritidsaktiviteterne i den store omegnskommune. Den endelige opførelsespris er på 1,6 millioner kroner, og heraf er omkring 50.000 kroner indsamlet blandt lokale beboere. Hallen, der har de internationale mål for fem sportsgrene, er opført på den gamle fodboldbane bag Korup Skole. Den indeholder foruden bade- og garderobefaciliteter også mødelokale og restauration. Indtil videre skal hallen aflaste lokalemanglen på Korup Skole. Korup-Ubberud Hallen er en naturlig konsekvens af den udvikling, der tog fart i kommunen i begyndelsen af tresserne. På mindre end 10 år er det stille landsogn forvandlet til en moderne villaby. 1945 Den unge skuespillerinde, frøken Rigmor Gadborg, har i formiddag været så uheldig at snuble på vej ned ad trappen på sin bopæl, Hans Tausensgade 2, da hun ville gå til generalprøve på Filharmonisk Orkesters koncert på Fyns Forsamlingshus. Ved faldet forslog hun hovedet og ryggen og måtte i en ambulance føres til Odense Amts og Bys Sygehus, hvor hun straks kom under behandling. Efter en røntgenundersøgelse kunne lægerne dog fastslå, at der ikke var tale om alvorligere læsioner, men at den unge skuespillerinde har pådraget sig en lettere hjernerystelse. Da hun vil være indlagt i nogle dage, overtages hendes rolle i ”Manden, der kom til middag” på Odense Teater af frk. Grethe Carlsen.

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce