Annonce
Debat

Debat: Iransk kvinde brænder op i afmagt, og magtens mænd slår det hen som simpelt selvmord

En af verdens helt store udfordringer er frihed til alle inklusive kvinder. Det betyder, at alle kvinder burde vurderes ud fra kvalifikationer frem for køn. Og mens vi herhjemme er nået et godt stykke af vejen, så ser det virkelig sort ud i andre dele af verden.

Sidste mandag døde den 29-årige kvinde Sahar Kohodayari af sine skader, efter hun satte ild på sig selv uden for retsbygningen i Teheran, Iran. Hun risikerede at blive idømt seks måneders fængsel for at have klædt sig ud som en mand for at se sit yndlingsfodboldhold Esteghlal spille på et stadium. Det er forbudt for kvinder at komme på fodboldstadier i Iran.

Nu har verden vist sin vrede mod Iran og støtter op om kvindens desperate budskab om den fuldstændig meningsløse forskelsbehandling af kvinder i Iran. Men myndighederne slår det hen som en forvirret kvindes selvmord. Derved antyder de også, at kvinden var psykisk ustabil. Et prædikat kvinder desværre alt for ofte får, når magtfulde mænd bruger sproget som angreb på kvinders ret til at tale offentligt. De er hysteriske, uligevægtige og følelsesladte modsat mænd som er fornuftige, velovervejede og seriøse.

Men i virkeligheden er køn en kulturel konstruktion, fortællingen om hvorfor mænd og kvinder opfører sig forskelligt er vores egen – ikke naturens. Det er først med agerbrugets revolution, som begyndte for ca. 10.000 år siden at arkæologerne kan se forskel på køn. Før det har der sandsynligvis ikke været den opdeling mellem mænd og kvinder, som stadig undertrykker halvdelen af befolkningen i store dele af verdenen. Måske er Sahar Kohodayaris offer et startskud til at et oprør breder sig i Iran mod mændenes fortælling om kvinders underlegne plads i verden. Lad os håbe at hendes død ikke er forgæves.

Annonce
Jeanette Varberg. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce