Annonce
forside

Debat: Ingen bør blive syge af at gå på arbejde

Synspunkt: Aktuelt er der (heldigvis) en del fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Anledningen er debatten om pensionsalderen, og der er god grund til at holde godt fast i emnet.

For i HK Kommunal Midt oplever vi lige nu, at de seneste års kommunale og regionale besparelser har medført så stor en arbejdsbyrde for de tilbageværende medarbejdere, at de bliver syge af at gå på arbejde. Det kan vel ikke være meningen? Slet ikke, når arbejdsgiverne samtidig griber hurtigere til opsigelse på grund af sygefravær - og i øvrigt i mindre grad imødekommer behov for skånsom og langsom tilbagevenden efter en sygemelding.

Med øget arbejdsbyrde på den ene side, skærpede sygemeldingsregler på den anden og i midten en stor gruppe meget pressede medarbejdere bliver det skruen uden ende, der giver flere tabere. For sygdom og opsigelse rammer ikke kun den opsagte medarbejder. Det får også negative konsekvenser for de medarbejdere, der bliver tilbage, fordi deres arbejdsmængde forøges med nye opgaver, som de overtager efter den opsagte kollega. Dermed kommer de selv i farezonen for stress, sygemelding og opsigelse.

Der er kort sagt brug for, at nogen stopper skruen og den negative stress-spiral. Det kunne passende være den politiske og administrative ledelse, der i fællesskab bør tage deres ansvar for medarbejdernes ve og vel alvorligt.

En anden bekymrende tendens, vi fornemmer, når vi er i kontakt med vores medlemmer, er det øgede pres på vores seniorer. Det er blevet sværere for dem at opnå senioraftaler og andre tiltag, der øger muligheden for at blive længst muligt på arbejdsmarkedet.

Hvordan hænger det sammen med det politiske ønske om at hæve pensionsalderen, at vi på den måde gør tilværelsen så besværlig for seniorerne, at de ikke kan holde til at arbejde længere?

Som formand for HK Kommunal Midt sidder jeg og bliver voldsomt bekymret for mine medlemmer, der ikke tør lægge sig syge, fordi de så risikerer en fyring. De samme medlemmer er også klar over, at de skal passe på ikke at have syge børn, og de endelig heller ikke skal brokke sig. For så sidder de måske yderst på planken næste gang, der er besparelser.

Hvor er viljen til at få vores velfærdssystem til rent faktisk at fungere for dem, som arbejder i det? Har politikerne tænkt sig, at kommuner og regioner kan klare sig helt uden de ansatte, der i administrative funktioner sørger for, at andre faggrupper kan få det optimale ud af de fælles ressourcer? Måske vil borgmestre, kommunaldirektører og hospitalsdirektører gerne selv betjene borgerne og patienterne? Jeg ved godt, at de er pressede af stramme økonomiske rammer fra Christiansborg, men de skal være mere end velkomne, fordi det ville give dem en bedre forståelse af, hvad det betyder, når der hviler et alt for stort arbejdspres på alt for få hænder.

Det kan også være, at de så selv bliver syge af at gå på arbejde i det offentlige, selvom det ikke er rimeligt for nogen. Hverken for politikere, ledere eller administrative medarbejdere, der presses af besparelser, urimelige opsigelser og et kæmpe arbejdspres.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce