x
Annonce
Debat

Debat: Inderligt kristne må søge frikirke efter liturgi og klassisk tro

Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested!

Moderne eksistentialisme har flyttet prioriteringen fra det guddommelige til det menneskelige med krav om at finde et jordisk paradis gennem selvrealisering og karriere som glansbilleder af total perfektion med familie, hjem og bil.

Gennem de sidste 10-15 år er denne tendens blevet endnu mere markant via udstillingsvinduerne på de sociale medier. Man er kun noget værd og er lykkedes, hvis man har succes på alle parametre i livet. Den åndeligt guddommelige essens synes trådt helt i baggrunden og erstattet med jordisk eksistens. Respekten for Biblen og religiøs tro har lidt en krank skæbne. Hvad man i gamle dage i almen uvidenhed kunne ”sælge” som troen på en Gud i Himlen og et paradis hinsides livet, har almen videnskabelig forskning for længst vekslet til en eventyrfortælling.

Folkekirkens medlemstal er således på landsplan over de sidste 25 år faldet fra 90 procent til 74,7 procent af befolkningen pr. 1. januar 2019 i følge Danmarks statistik. Det største frafald er i hovedstaden, som er nede på 58,1 procent af befolkningen, og den mest efterspurgte ydelse består i service for livets højdepunkter: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Men også på serviceområderne er der stærk tilbagegang med færre døbte, nonkonfirmationer, borgerlige vielser og krematorieafslutninger med urnenedsættelser i naturen eller til udstrøning til havs. Endvidere har man generelt store problemer med at besætte pladserne i menighedsrådene, som stort set er pensionistklubber. Alt dette koster i omegnen af 8-9 milliarder kroner om året, hvor omkring 80% betales via kirkeskatten.

Man kan således opleve, at det trosmæssige, liturgien og evangelierne fylder mindre og mindre og er erstattet af diverse socialt prægede arrangementer. Med den tendens er der meget forståeligt, at der gennem de sidste år er dukket kirke- og trosmæssige reaktioner op. Inden for de sidste fem år er dukket en såkaldt ”Nyt Babel” bevægelse op, som primært er et internettidsskrift. Det ledes af fungerende præster i folkekirken, som tordner mod konfirmandklub, sms-prædikener, fællesspisning, sorggrupper, konfliktmægling, sokkedukker, halmkirker, rockgudstjeneste, klovnenæser, gummisko, levende dyr og gangnam-style (Merete Bøye i internettidsskriftet ”Nyt Babel” nr. 1 – 2014).

Det har på mange måder karakter af de bestræbelser, man kan opleve ved besøg i diverse frikirkesamfund. Her er troen, moralbegreberne og et hinsides essentielle og nærværende størrelser. Ifølge nyere undersøgelser blandt andet i Kristeligt Dagblad i foråret 2019 er det under halvdelen af de adspurgte folkekirkemedlemmer, der tror på den himmelske Gud, og kun 18 procent møder op mindst en gang om måneden til regulære gudstjenester.

Men spørger man i den sammenhæng den typiske danske kirkegænger, som jeg også selv har prøvet, om hvad man værdsætter ved folkekirken, så er det ikke liturgien og prædikenen men derimod salmesangen og mere eksterne tilbud som foredrag og koncerter, og når der er socialt samvær omkring et måltid. Endelig ser man helst en uhøjtidelig grundtvigiansk præst med glimt i øjet, og som måske ikke bestiger prædikestolen men blot står på gulvet foran sin menighed.

Har nye initiativer som Nyt Babel gang på jord? Det har det i den form, det kører i nu, hvor vi har frit kirkevalg. Men når det er sagt, kunne man nærliggende se denne bevægelse i relation til frikirkesamfundene, i det der ikke er tegn i sol og måne for, at man kan ændre eller tilbageføre den danske kirkekultur i dens nuværende form.

Folkekirken har knap 4,5 millioner medlemmer, mens registrerede frikirker kun har ca. 25.000 medlemmer, så det batter ikke meget på det kirkelige område. Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested! Vil man noget andet og mere inderligt kristent må man søge frikirkerne. Klassisk tro og liturgi indenfor folkekirken har ingen synderlig gang på jord.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce