Annonce
Debat

Debat: Hvorfor skal 16-årige fortsat kunne drikke 20 øl på en aften?

I denne uge blussede diskussionen op om unges adgang til at købe alkohol. I brancheforeningen for spiritusproducenter og distributører, VSOD, har vi i mange år argumenteret for, at alkohol er et nydelsesmiddel for voksne uanset produkttype eller alkoholstyrke, og at lovgivningen bør reflektere dette. I dag er reglerne således, at produkter under 16,5 procent alkohol - dvs. øl, cider, shots, alkoholsodavand og vin - frit kan købes af 16-17 årige i danske butikker, og det endda uden mængdebegrænsning.

Faktum er, at i Danmark drikker unge under 18 år alt for meget alkohol, og vi har desværre stadig den laveste debutalder i Europa. Det er derfor ærgerligt, og ja trist for vores unges helbred, at nogle politikere senest har luftet forslag om blot at ændre butikkernes alkohol bagatelgrænse for salg til mindreårige fra 16,5 procent til f.eks. 5 procent alkohol. Dermed vil de helt unge stadig kunne drikke sig fulde med 20 øl eller ciders, og så er vi jo ikke rigtig kommet nogen vegne henimod en sundere alkoholkultur blandt vores unge.

Alkohol er alkohol og en genstand er en genstand, uanset i hvilken form den drikkes, så der er ingen rationelle argumenter for en lovbestemt differentiering imellem alkoholprodukter. Om de unge drikker sig fulde i øl, cider, shots, alkoholsodavand, vin eller spiritus er lige skadeligt, og ligesom det er gældende i bar- og restaurationsbranchen, bør der derfor også være en 18 års minimumsgrænse i butikkerne, uanset hvilken type alkoholprodukt der er tale om.

Hvis man allerede som 16-17 årig skal lære at håndtere alkohol på en forsvarlig måde, da så jeg hellere, at de får deres debut i trygge rammer sammen med forældrene derhjemme i stedet for med en stor pose øl i en park sammen med jævnaldrende.

Annonce
Carsten Suhrke
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce