Annonce
Debat

Debat: Hvem (be)styrer klimakampen?

Læserbrev: Et fodboldhold, et orkester, en by eller et land kræver styring for at kunne fungere. Fodboldtræneren, dirigenten, byrådet eller regeringen er valgt til at sætte rammer for sporten, musikken byen eller landet. Det er så op til fodboldspillere, musikere og borgere at bakke op og bidrage efter evne. Sådan har vi skruet vores samfund sammen. Men hvad med klimaet – hvor og hvordan kommer klimaet til orde?

Fodboldtræneren lægger den rette taktik og får spillerne til at spille efter planen, mens dirigenten instruerer musikken og giver musikken karakter. Byrådet repræsenterer befolkningen på samme måde, som regeringen er folkets repræsentant. Politikerne er valgt ud fra en repræsentativ tankegang, hvor vi som borgere vælger nogle mennesker, som vi mener på bedste demokratisk vis kan repræsentere os og hjælpe til med at tage de bedste beslutninger.

Som menneske er vi ikke født med et demokratisk gen (gener bestemmer blandt andet øjenfarve, højde og drøjde). Vores demokratiske væremåde er noget, vi skal træne – generation efter generation. Træner man ikke, ender et samfund ofte i et totalitært system, hvor det enkelte individ risikerer at miste sin stemme.

Det er jo ikke alle, der kan stemme ved valgene eller pege på en god træner/dirigent. Børn har ikke stemmeret. Dyr eller blomster er vist aldring tiltænkt en rolle i samfundet.

Måske skal vi til at lytte mere efter både klimaet og den unge generation, der er meget bevidst om vores klima og om hvilken belastning, menneskeheden udgør for miljøet. Måske skal dyr og blomster også tilkendes en stemme? I hvert fald skal vi til at forstå, at klimaet og naturen er under et voldsomt pres. Passer vi ikke på (nu), kan presset blive så stort, at også mennesker kommer til at lide under de ændrede naturbetingelser. Temperaturen stiger – det samme gør vandstanden i verdens have, og arter uddør.

Man siger, at det kun er tåber, der ikke frygter havet. Der er andre stemmer, der siger, at det kun er tosser, der ikke retter ind efter klimaets behov for at blive hørt.

Der er desværre mange eksempler på, at naturen er under pres. Det blæser, stormer og regner mere end tidligere. Katastrofernes antal er vokset dramatisk. De seneste 30 år er antallet af katastrofer fordoblet. Når hertil lægges, at de store tabstal i forbindelse med katastrofer forstørres af dårlig økonomi/dårlig infrastruktur i dele af verden – bliver der næsten tale om en omvendt Robin Hood, hvor de rige har det godt og får det bedre, mens fattige mennesker er mere udsat for at lide tab.

Hvis naturen havde en stemme, ville den ganske givet råbe op og bede om førstehjælp. Der er et behov for at ringe 112 eller finde frem til nærmeste (natur)hjertestarter. Det os mennesker, der skal være øjne og ører for naturen. Der er brug for, at vi forholder os til alt det, vi ser, og alt det, vi hører. Vi er nødt til at reagere og ændre vaner og samtidig opfinde løsninger, der ikke slider på naturen og får havene til at stige.

Det er vores ansvar at sikre biodiversiten – så også vores efterkommere kan opleve en mangefacetteret natur. Jo, der er mange grunde til, at #sydfyntilkampforklimaet er et godt og nødvendigt tiltag for at hjælpe naturen og dermed os alle på en bedre vej.

Annonce

Sydfynske klimauger

I uge 41 og 42 arrangerer Naturama klimauger i samarbejde med Fyns Amts Avis. I løbet af uge 41 er der blandt andet foredrag med meteorolog Peter Tanev og professor emeritus Niels Aagaard. I løbet af uge 42 kan du møde en af de sydfynske klimafamilier, som Fyns Amts Avis har fortalt om, og så vil der være masser af aktiviteter på Naturama.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce