x
Annonce
Middelfart

Debat: Hvad monstro bliver vore penge brugt til?

Fyens Stiftstidende bragte den 27. januar en artikel om de fynske kommuners borgere: ”Så meget betaler de i skat og får i service”.

For os, der bor i Middelfart Kommune, er det ret frustrerende læsning; de tre tabeller over de 10 fynske kommuners udgifter til tre af de kommunale kerneopgaver, de 0-13-åriges dagtilbud, de 6-16-åriges skoletilbud og de +67-åriges ældretilbud.

Set under et indtager Middelfart Kommune den lidet glorværdige rolle som bundskrabet blandt de 10 fynske kommuner med placeringer som nummer 10, nummer 7 og nummer 9.

Skatteprocenten følger til gengæld helt godt med, idet Middelfarts 25,8 procent kun er 0,1 procent (procentpoint, red) under det fynske gennemsnit og i øvrigt 0,9 procent (procentpoint, red) over landsgennemsnittet.

Middelfart Kommunes økonomi begunstiges af en meget lav ledighedsprocent og dermed en høj beskæftigelse, der betyder lave kommunale udgifter og et godt beskatningsgrundlag. Den gunstige situation skyldes først og fremmest kommunens heldige geografiske placering med 400.000 arbejdspladser indenfor en pendlerafstand på en time, både på Fyn og i Jylland.

Det vil være forståeligt, hvis nogen synes, at den indre logik i det foranstående halter gevaldigt, og derfor ligger spørgsmålet lige på læben; hvad monstro byrådet bruger vores penge på?

Nu er det så belejligt, at der snart starter en ny budgetproces 2021, med en spritny kommunaldirektør for bordenden. Så kunne man da håbe på, at en helt ny form for åbenhed og gennemsigtighed kommer til at betyde, at borgerne får en mulighed for at følge med og bliver involveret.

Hans Berthel Jespersen. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce