x
Annonce
Debat

Debat: Hong Kong har ret til frihed og demokrati

Demonstranterne i Hong Kongs gader råber ud til verden om støtte til kampen for frihed og demokrati. Det er en kompliceret konflikt, men menneskerettigheder er for alle. EU støtter, at ytrings- og forsamlingsfriheden gælder for indbyggerne i Hong Kong, men reaktionerne fra medlemslandene har været meget afmålte.

Ubevæbnede aktivister demonstrerer for uafhængige domstole, fri presse og retten til at vælge eget politisk lederskab. Disse legitime krav mødes af et brutalt politi med knipler, gummikugler og tåregas, og betalte bander deltager i angrebene på demonstranterne. Siden juni er over 700 aktivister fængslet, og alt tyder på, at konflikterne bliver værre og værre.

Den 9. juni gik 1 million mennesker på gaden, og ugen efter 2 millioner, for at protestere mod regeringens lovforslag om at udlevere borgere til retsforfølgelse i fastlands Kina. Med den ringe udsigt til fair rettergang, er det let at forstå protesterne.

Styret i Beijing kalder demonstranterne for kakerlakker, terrorister og en radikaliseret minoritet. Militære styrker samles tæt på grænsen til Hong Kong og på alle tænkelige måder bliver presset tungere og tungere. Derfor skal Danmark i et klart sprog opfordre Kina til at respektere demokratiet og overholde aftalen frem til 2047 om de særlige vilkår for Hong Kong.

Karsten Hønge
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce