Annonce
forside

Debat: Højde på nyt byggeri ved Søkildevej kan ikke give problemer

Højden vil ikke blive et problem for et nyt boligprojekt i Svendborg, mener Hans-Jørgen Lindhardtsen. Illustration

Læserbrev: En grim byggetomt på Søkildevej skal ifølge ny lokalplan laves til seniorboliger. Naboer mener ikke der høres på deres indsigelser. Nogle lyder i lidt forkortet form:


  • Udvendige trapper kan bruges til ophold og udkig ned i haver. I disse tider kan det anvendes til at holde øje, overvåge, tage billeder o.l. af huses beboere
  • Beboere i det nye byggeri vil kunne tage fotos og film af børn, der bader i haven
  • Esthersvej vil gå fra stille villavej, hvor børn leger på vejen, til at blive trafikeret vej til fare for børn
  • Hvis Vilhelmskildevej belastes af parkerede biler fra de nye boliger, kan huse uden egen indkørsel ikke parkere nær egen bolig
  • Skur, altan og terrasse bør ikke placeres nærmere skel end otte meter
  • Terrasser skal vende væk fra naboer
  • Altan, vinduer, åbne trappeopgange mv. må ikke vende mod eksisterende boliger

Lad os komme på et andet niveau - nemlig højden på bygninger. Ny lokalplan siger 9 meter på dele af grunden, naboer ønsker 8½ meter fastholdt på grund af gener fra indkig. Jeg har en teori om, at muligheden for indkig - i begge retninger - opstår, når man kommer over skelhøjde - normalt omkring to meter. Mere eller mindre indkig på grund af den halve meter mellem 8½ og 9 meter forekommer lidt teoretisk.

Og medens alle naboer samstemmende hilser byggeriet velkomment - lige bortset fra en halv meter, så hilser jeg også den halve meter velkommen.

Jeg går ud fra, at et boligselskab ikke køber grund for 14 millioner kroner uden at være sikre på at kunne bygge.

Mon ikke de fleste mener, at skitser for byggeriet viser ejendomme med pæn facade og tagkonstruktion. Jeg kunne frygte, at fjernelse af de omstridte 50 centimeter ødelægger muligheden for at kunne bygge moderne, pæn arkitektur, tilpasset det pæne, gamle kvarter. Og hvis gamle byggefelter og højder skal bevares - frygter jeg vi får en traditionel blokbebyggelse.

Jeg har ikke overset, at tre huse skal være på tre etager og 12 meter. De ligger så lavt - og mindst 25 meter fra nærmeste højereliggende huse - at det slet ikke kan give problemer.

Jeg har også svært ved at følge påstanden om et tæt byggeri - jeg ser 12 pæne huse af cirka 175 kvadratmeter grundareal, bygget på mere end 9.000 kvadratmeter forsømt hundeluftnings-areal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce