Annonce
Debat

Debat: Håndtryk eller ej. Når borgmestre kvier sig

Som dansker har jeg meget svært ved at forstå, at blandt andre nogle af landets borgmestre ser dette at give et håndtryk som noget udansk. Gennem generationer har håndtrykket været den helt almindelige måde her til lands at byde nogen velkommen på. Det har været den helt almindelige måde at sige tak på. Og det har været den helt almindelige måde at besegle en aftale på.

Ved at give statsborgerskab til mennesker fra andre lande forærer vi dem noget meget værdifuldt. Vi giver dem fra dag til dag fuld andel i de værdier - økonomiske, menneskelige, sociale og andre - som vi og vore forfædre har skabt gennem slid, med afsavn og ved hårdt politisk arbejde. Vi giver de nye statsborgere præcis de samme rettigheder, som vi selv har tilkæmpet os. Med andre ord: Vi byder dem velkommen i kredsen af danskere. Det er vel værd at give dem håndslag på. Og det er vel rimeligt at forvente, at vore nye medborgere har gjort sig helt klart, hvad det i virkeligheden er, de får foræret. Og derfor er det vel også rimeligt at forvente, at de er klar til at sige tak for gaven på den måde, vi her til lands siger tak til hinanden på. Og at de dermed viser, at de har et oprigtigt ønske om at være danske.

Når nogle borgmestre kvier sig ved at skulle give hånd til de ny danskere, så signaliserer de - set med mine øjne - at de ikke fuldt ud ønsker at byde dem velkommen. Og de få ny danskere, som afslår at sige tak med et håndtryk, viser - igen set med mine øjne - at de i virkeligheden slet ikke ønsker at blive danskere. De ønsker blot at kunne trække på alle de muligheder, de vil kunne få som statsborgere i Danmark. Det er mit håb, at vore politikere vil stå fast på den opfattelse, at det danske folks gave i form af et statsborgerskab er så værdifuld, at den fuldt ud er et håndtryk værd.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: Over 100.000 ulovlige kanonslag beslaglagt i Svendborg

1994 138.534 ulovlige kanonslag blev i weekenden fundet og beslaglagt af politiet i Svendborg. Fyrværkeriet lå hos to mænd på henholdsvis 26 og 33 år, men endnu i aftes havde politiet i Svendborg ikke med sikkerhed kunnet fastslå, hvorfra fyrværkeriet stammer. Den 26-årige mand, der er fra Svendborg, hævder at have købt det af en mand i Nyborg, der dog under langvarig afhøring i går nægtede at have solgt kanonslagene. Kæmpepartiet lå på to lagre i Rudkøbing og et i Svendborg, og ifølge politiet opbevaret helt i strid med alle sikkerhedsregler. Kanonslagene har en meget kraftig knaldeffekt, men alt tyder på, at det kun var lykkedes at videresælge en meget lille del af partiet, før politiet slog til. 1969 Folketingsmand, chefredaktør Jens Peter Jensen, Odense har ladet sig opstille til det fynske amtsråd – efter sigende med det stille håb at kunne blive amtsborgmester, hvorefter han skulle være villig til at kvitte sit folketingsmandat. Han er af Venstre-vælgerforeningerne i Odense Storkommune blevet opstillet som spidskandidat, dog ikke uden en drabelig holmgang med andre, der havde samme ønske. Der måtte efter forlydende fire afstemninger til, før positionen var sikret. Det ventes, at der også kommer en amtsrådsliste fra Venstre på landet i Odense og Assens Amter, efter forlydende med amtsrådsmedlem H. Kryger Madsen som spidskandidat og endelig en liste fra Svendborg Amt. 1944 Alle vordende mødre ved, hvor umuligt det er at skaffe garn til tøj til den ventede baby. Man skal være meget heldig, om man skal kunne få noget i forretningerne, men ellers må man udnytte ældre søskendes eller andre slægtninges overskud af strikkede beklædningsgenstande, der så trevles op og strikkes om. Det kommer derfor som en glædelig overraskelse, at Odense Kamgarnsspinderi i januar, februar og marts 1945 har besluttet at levere 30 fed af sit lækre, varmende ”Hjertegarn” til vordende mødre. Man meddeler i dag, at garnet kun leveres efter skriftlig anmodning til spinderiet, og at denne skal være ledsaget af en erklæring fra læge eller jordemoder om, hvornår barnet ventes født.

Annonce