x
Annonce
Debat

Debat: Ghetto-indsats handler om mere end beton

"Så farvel Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end i resten af København… Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander… før jeg flyttede til Nørrebro, troede jeg på, at dårlig integration kunne fikses med social inklusion og en pænere tone i debatten. Det gør jeg ikke længere".

Sådan skrev Anne Sophia Hermansen på sin blog i Berlingske i 2016, da hun havde fået nok af Nørrebro. Det var mange - venstreorienterede – debattører og politikere ganske fortørnede over, at hun kunne finde på at skrive.

Inger Støjberg mærkede også forargelsen da hun – i et Facebookopslag - skrev om en gruppe indvandrerdrenges opførsel i en biograf, hvor de sparkede på stolene, larmede og generede gennem hele filmen. Hvorfor blande drengenes etniske baggrund ind i historien? Lød det i mange kommentarer.

Og så skete det i juledagene, at Københavns Politi måtte rykke talstærkt ud til Nørrebro, fordi en gruppe unge – med indvandrerbaggrund – fuldstændig hensynsløst skød fyrværkeri mod fodgængere og biler. Igen var der mange, som var fremme med undskyldningerne om, at det jo bare var almindelige drengestreger. Ubetænksomme unge, der keder sig ses jo alle vegne, som én skrev.

Hver eneste gang, der er en debat om utilpassede indvandrerdrenge, så er der straks en flok – velmenende og naive – debattører, som advarer mod generalisering og stempling og har nok så travlt med at tale udenom. Det er jeg ærlig talt træt af!

Selvfølgelig er det ikke hverken et etnisk, religiøst eller integrationsmæssigt problem hver eneste gang en ung med indvandrerbaggrund laver noget møg. Deri er jeg helt enig.

Men de her sager, hvor grupper af unge laver ballade, det tegner et mønster af nogle dårligt integrerede unge, som på baggrund af kulturen i familierne er blevet utilpassede i forhold til samfundet. Og så længe vi har berøringsangst i forhold til at tale om dét som et problem, så kan vi aldrig få gjort noget ved parallelsamfund og de følgevirkninger som sådan nogen giver.

Integrationen har slået fejl i mange år, fordi vi har ignoreret tydelige problemer. Nu er det på tide at rette op på fejlene.

Rapporter fra Danmarks Statistik viser, at hvis dine forældre er født i Somalia, Syrien, Marokko eller Libanon, er der en markant større risiko for, at du er kriminel, end hvis din mor og far er født på Samsø eller i Svendborg. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande i både 2. og 3. generation slår stadig ud i kriminalitets-statistikken.

Bosætning i ghettoer, hvor der eksisterer andre normer og værdier end i resten af samfundet er en væsentlig faktor. De unge som vokser op hér får en helt anden opvækst end andre unge. Og parallelsamfundets normer påvirker deres adfærd.

Ghettoplanen er et godt første skridt mod en løsning af problemerne. Metoderne er nok skrappe, men de er nødvendige. Ghettoindsatsen handler meget mere end beton og renovering. De fysiske forandringer løser selvfølgelig ikke alene problemerne. Det er også nødvendigt med andre tiltag, der fjerne roden til problemerne, men det er heldigvis også en del af pakken.

Roya Moore
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce