Annonce
Debat

Debat: Fra fiskerdreng til salmekomponist - Peter Sand kom til audiens hos paven

Tilbage i 1940’erne kunne man fra tid til anden opleve en landsbydreng fra Tvis ved Holstebro synge gamle salmer i Ringkøbing Kirke, og hans frysende smukke tenor fik dengang englene til at synge og stoute sognebørn til at nikke med.

Peter Sand – for hám var det – brød nærmest gennem lydmuren med sin unikke stemmepragt, selv om han hverken kendte til noder, komposition eller stemmeteknik. Til gengæld ejede han til overflod glæden ved at synge.

Senere kunne man læse i avisen, at det unge sangtalent bogstaveligt talt blev sat på aktier på sin hjemegn. Med andre ord samlede bysbørn penge ind i det lille landbosamfund for at hjælpe ham gennem kostbare studieophold i udlandet og sikre ham en sanguddannelse.

Et andet erindringsbillede fra dengang bærer tilbage til Grindsted i det vestjyske en lun somme-aften mod slutningen af den tyske besættelse. På det lokale Grand Hotel centralt beliggende ved byens torv og hovedstrøg har hotellets ejer Kgl. Koncertsanger Anker Olesen bedt sin sangglade hotelkarl – det er såmænd også Peter Sand synge for hotellets gæster.

Anker Olesen har længe haft et godt øre til Peters smukke stemme og vil forsøge at gelejde sin unge medhjælper ud på hans livs musikalske rejseeventyr.

Peter Sand knoklede i flere år som fiskerdreng i Ringkøbing, Esbjerg og Skagen, men i stille stunder på fiskekutteren modnedes drengens passion for sangens univers og tanken om at synge for andre end torsk, rødspætter og skrigende havmåger.

Han besluttede at kaste anker, og med et poetisk sind og en lyrisk åre i bagagen opsøgte han Anker Olesen på Grand Hotel, hvor den kendte Kgl. Koncertsanger dengang regerede som hotellets ejer. Til drengens store glæde lå sang, kunst og kultur hotelejeren meget på sinde.

Med Peter Sands ord: ”Jeg rejste ned til ham for at faa et Raad og sang for ham, og han var meget positiv … Jeg tilbød ham i hvert fald mit Arbejde mod hans Undervisning, og saa blev jeg Portier.”

Blandt hotellets mere prominente gæster dén aften bemærkede man den navnkundige sanger Aksel Schiøtz, der jævnligt lagde vejen forbi Grindsted og vennen Anker Olesen.

Også Aksel Schiøtz, der i disse år stod på højdepunktet af sin karriere, følte vingesuset fra Peter Sands sang, og sammen med Anker Olesen fik han overtalt den unge hotelkarl til at gå méd over i Grindsted Kirke tæt véd og synge Ingemanns salme Fred hviler over Land og By.

Med akustikken i Hedens Domkirke kom Peter Sands púre salmetone og stemme til sin ret, og en bevæget Aksel Schiøtz fældede sin dom: ”Et naturtalent. Meget, meget smukt” lød det fra datidens mest berømte danske sanger.

I et interview med Jyllands-Posten i 1950’erne løftede Peter Sand sløret for, hvad der egentligt skete dén mindeværdige aften i Grindsted:

”Jeg husker det saa tydeligt, jeg stod og fejede Hestepærer, da Schiøtz kom hen til mig. Saa fik jeg lov til at synge for ham i Kirken … Olesen og Schiøtz sad dernede, og Hjertet hamrede i Brystet på mig. Da jeg var færdig, troede jeg, at det var en Fiasko. Saa bad Schiøtz mig om at synge et Vers om … Han sagde noget meget, meget pænt om min Stemme, og saa var det jo afgjort. Nu turde jeg stikke Kursen af.”

Aksel Schiøtz havde de rette forbindelser i København, og han overtalte den unge kunstnerspire til at rejse til hovedstaden og gå i gang med en seriøs sanguddannelse. Med drømme og forhåbninger drog Peter Sand af sted, boede hos Kgl. Kammersanger Marius Jacobsen, der havde sit virke som lærer ved Operaskolen, og modtog undervisning af den kendte operasanger Stefan Islandi.

Såvel Hjerl-fonden, Egmont H. Petersens Fond som den driftige erhvervsmand Knud Damgaard fra Herning fattede interesse for den unge operasangers talent og tildelte ham legater, der åbnede op for studieophold på bl.a. det legendariske l'Accademia Santa Cecilia i Rom og sangtimer hos den store verdenstenor Nunzio Bari i Napoli. Det skulle blive til flere år i Napoli og senere uddannelses-ophold i Tyskland, Sverige og England.

Peter Sand havde sin debut som koncertsanger i Tivolis Koncertsal i 1957 og fik fine anmeldelser med på vejen. Den anerkendte musikanmelder ved Berlingske Tidende Dr. Phil. Børge Friis fremhævede således det unge tenor-talent som ”et lovende nyt dansk fund. Den lidt baryton-farvede stemme er godt skolet, diktionen er forbilledlig”.

Få år senere havde den prunkløse fiskerdreng fra Tvis sikret sig berømmelsen for eftertiden og for altid skrevet sig ind i de historiske annaler som operasanger og tenor. Med dyb respekt for sin kunstneriske metier færdedes han lige hjemmevant til gallakoncerter på internationale operascener som til intimkoncerter i danske kirker og mere ydmyge spillesteder.

Bonede gulve eller ikke – først og sidst brændte Peter Sand for at tjene Gud og Kirken ved at skabe nye salmemelodier og genoplive interessen for salmesang. Han bragede igennem som en gudsbenådet salmekomponist og med et væld af salmemelodier og verdslige sange bag sig, sammenlignes han ofte med C.E.F. Weyse.

Et af de mere privilegerede øjeblikke i karrieren oplevede han i maj 1973, da han blev kaldt til privat-audiens hos Pave Paul VI i Rom og fik overrakt en medalje af guld som Vatikanets anerkendelse af hans salmekompositioner.

Peter Sand døde i september 2006, 81 år gammel.

Annonce
Louis Bülow
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Grufuld ulykke på jernbanen ved Nyborg

1994 Den fine Carl Nielsen-sal i koncerthuset lægger lørdag aften scene til så slibrige sager, at arrangørerne har bevidst har placeret et skilt med ”forbudt for børn” hen over plakaterne. Skuespillerne Henrik Kofoed, Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher, der ikke er bange for at ødelægge det pæne image, spiller med fez og unoder rollerne som ”Ørkenens Sønner”. Hver aften oplever de, at publikum udvandrer fra showet. Det skete forleden aften i Holstebro, da det blev for meget for en del af publikum med billige bemærkninger om menneskets nedre regioner og ikke mindst, da en totalt afklædt Kofoed ifølge Holstebro Dagblad fløj hen over tilskuerne med ”alt dinglende, hvad der nu kunne dingle”. 1969 De værnepligtige på Langelandsfortet er gået i sultestrejke, der begyndte i går middags og fortsatte i aftes. Om strejken slutter i dag afhænger af et møde, som orlogskaptajn skal have med talsmændene i eftermiddag. Klagerne vedrører både den varme og kolde mad. De værnepligtige hævder, at flæskestegen er for fed, og at der er lidt variation i det kolde bord, selv om der er otte-ni retter at vælge imellem. - Som altid ved sådanne lejligheder er det nogle enkelte, der starter en aktion, og så kvier resten sig ved ikke at gå med, siger orlogskaptajnen til Fyens Stiftstidende. Det er omkring 100 mand, der sultestrejker, mens det fastansatte personel stadig spiser maden og betaler for den uden at klage. 1944 En grufuld ulykke, der har kostet en mand livet, skete tidligt i morges på banestrækningen i nærheden af Nyborg. En banearbejder, der på skinnecykel var på vej til sit arbejde på Nyborg Station, havde ikke observeret et forsinket tog på strækningen. Han blev påkørt og hans frygteligt lemlæstede lig slæbt med at lokomotivet på en strækning af over to kilometer. Først ved ankomsten til Nyborg Station opdagede lokomotivføreren, at lokomotivets forparti var oversprøjtet med blod. Da jernbanelinjen derefter blev afpatruljeret, fandt man liget af banearbejderen, der formodes at være dræbt på stedet. Liget, der var fuldstændig ukendeligt, blev i Falcks ambulance ført til ligkapellet ved Nyborg Sygehus.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce