Annonce
Debat

Debat: Forstå nutidens teknologi med en opdagelsesrejse i historien

Det er vel lige før, at sommerens største debatemne har været udrulningen af el-løbehjul i alle større danske byer. Af debatten at dømme har der været tale om en større revolution: Den ny teknologi har appelleret til én gruppe; andre grupper har set den som en trussel. Men to andre emner har også været godt stof i medierne hen over sommeren: Klima og togrejser: Kan man ikke engang bestille en togbillet fra Barcelona til Langeskov med et enkelt klik? Og må jeg ikke flyve mere?

Kort sagt er det teknologi og vores brug af teknologi, der i den grad har været med til at sætte sommerens dagsorden. Som det har været så mange gange før, hvor en ny teknologi pludselig har ændret dagligdagen: Det skete, da dampmaskinen viste sine muligheder, og jernbanen kom. Det gentog sig, da bilerne pludseligt dukkede op i stort tal efter 1. Verdenskrig. Eller da beslutningen om at bygge en Storebæltsbro omsider blev truffet.

Det sker også, når ulykken uventet rammer. Det sker, når gamle velkendte fænomener som mønter og sedler erstattes af digitale gadgets og apps. Det sker, når vi lige pludselig begynder at bruge telefonen til at skrive til hinanden i stedet for at tale sammen. Men: Hvordan skal vi forholde os til det? Hvordan er sammenhængen mellem os og det ny, mellem fortid og fremtid, mellem teknik og det levede liv? Var der et liv før mobiltelefonen og elløbehjulet?

Svaret ligger lige for. Gå på museum! Rundt om i landet ligger flere museer, der som fyrtårne i museumsverdenen bidrager til historien om transport, industri og teknik. Hvad kan vi? For eksempel på Danmarks Jernbanemuseum?

I udstillingen man kan se og røre ved de genstande, der som lokomotiver og sovevogne var med til at binde Danmark sammen og bygge det op i tiden fra omkring 1850. Man kan drømme sig tilbage til tiden, da Interrail revolutionerede vores rejsemønstre, og vi pludseligt kunne tage til Paris eller Rom for meget få penge.

I samlingen indgår desuden en række autentiske rekvisitter. I dem kan man som noget helt enestående køre rundt i landet eller på vores egen bane. I dem kan man mærke, lugte og føle, hvordan livet udfoldede sig i 1847 og 1950’erne.

I alt har museet i Odense mellem 70 og 80.000 besøgende hvert år. Vi tror, de mange besøgende kommer, fordi de kan opleve, hvordan noget var før, noget som de fleste selv har oplevet eller som de via deres familiehistorie kender til. Men vi tror også, de kommer, fordi museet lige præcis derigennem kan fortælle den del af Danmarks historie, der handler om de store teknologiske nyskabelser og samfundsmæssige nybrud, der var resultatet heraf.

Det er ikke bare om fascination af damplokomotiver eller teknologihistorien. Det er også historien om klimapåvirkningen via dampteknologien, om elektrificering af transportapparatet, om en meget tidlig brug af digitale eller elektroniske muligheder til pladsreservering ved bilfærgerne eller til de første intercitytog. Og det er historien om bydannelse, om socialpolitik via frirejser til skolebørn, om det, der engang var landets største arbejdsplads, om kuldsejlede forsøg som IC 4 – og om politiske beslutningsprocesser. Men det er også historien om, hvad vi vil med fremtiden: Skal vi køre mere med tog i stedet for at flyve? Hvad kunne det være blevet til, hvis der var bygget et IC 3-nattog som planlagt dengang i 1980’erne? Hvordan skal vores land se ud?

Som andre museer ud over landet tror vi, at vi kan fortælle Danmarkshistorien – også den teknologiske - og skabe rum for en samfundsmæssig refleksion med bred appel til store grupper i det danske samfund. Vi vil gerne nå ud til endnu flere. Det koster selvfølgelig og vil klart forudsætte bidrag fra mange sider. Vi håber derfor, at der i samfundet også fortsat er vilje til investering i museumsfyrtårne ud over landet. Også selv om velfærden skal øges. Lidt banalt sagt: Det bliver vigtigere og vigtigere at forstå os selv og vores historie. Det er med til at kvalificere den samfundsdebat, vi ikke kan være foruden.

Annonce
Steen Ousager
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Det var mit livs sværeste skilsmisse, fortæller Helle Virkner

1994 Det var mit livs sværeste skilsmisse, bekender Helle Virkner langt henne i sin meget langstrakte erindringsbog ”Hils fra mig og kongen”, der udkommer i dag. Talen er om opbruddet i 1973 fra ægteskabet med Jens Otto Krag. Der havde været for mange kvinder i hans liv sammen med hende. Beviserne forelå. Han bekræftede dem selv, samtidig med at han holdt fast ved, at hun stadig var hans elskede Helle, genstanden for de varmeste kærlighedserklæringer i gengivne breve. Disse private ytringer til indehaveren af vekslende kælenavne er trykt med fremhævet skrift. Det gælder også digte, han skrev til sin Helle: ” ..thi dagens glæde skal kappes med længslen efter næste nats lidenskabelige hvile”. 1969 Samtidig med, at flere jyske byer undersøger mulighederne for flyforbindelse til Hamborg, foregår der for tiden en række undersøgelser om flyvning mellem Odense og Aalborg. Tanken om en flyrute mellem Odense og Aalborg er ikke af ny dato. Den har været drøftet adskillige gange, og hovedårsagen til, at spørgsmålet er rejst, er Statsbanernes stædige vægring ved at lade de to hurtigste lyntog i forbindelsen til og fra Aalborg, ”Limfjorden” og ”Nordjyden”, standse i Odense. Flere fynske industrivirksomheder har forhandlet med flyselskabet Bel Air i Odense om muligheden for at få etableret en fast rute til Aalborg, og selskabet har ansøgt om tilladelse til flyruten med foreløbig tre ugentlige dobbeltture. 1944 Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler, at der indtil videre kun bliver sejlet to daglige færgeture over Storebælt i hver retning. Det betyder, at der kun vil være to togforbindelser fra Odense til Sjælland kl. 6.10 og kl. 11.50. Under hensyn til indskrænkelserne i tog- og færgedriften henstiller generaldirektoratet meget indtrængende til befolkningen om kun at foretage de allernødvendigste rejser mellem landsdelene. Forbindelserne mellem Odense og Jylland bliver indtil videre uændrede. Men indskrænkelserne i færgedriften vil formentlig betyde, at adskillige rejsende fra Jylland mod København vil foretrække at overnatte i Odense og rejse videre med det tidlige morgentog.

Annonce