Annonce
Kerteminde

Debat: Folkeskolen er for alle - og det skal skolerejserne også være

Læserbrev: Vi håber og tror på, at den mening, formanden for kultur og fritidsudvalget, Hans Luunbjerg, giver udtryk for i Fyens Stiftstidende, er, fordi Venstre ikke er repræsenteret i BSU-udvalget, og måske derfor ikke har sat sig helt ind i sagen.

Af de penge, som i dag bliver brugt på valgfagsrejser, kommer en del af pengene fra en pulje på 500.000 kroner under Kultur og Fritid, som skal bruges til den åbne skole - samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole. Flere af midlerne bliver efter vores opfattelse brugt fornuftigt og til alles glæde, for eksempel musikskolen ind i undervisningen, første hjælp i overbygningen osv., men at midler herfra skal gå til ture for enkelte valgfagshold, er vi uenige i. Vi er ikke uenige i alt det gode, der er i sådanne ture, men det skal efter vores opfattelse foregå i regi af ungdomsskolen og ikke sponsering af valgfagshold.

Synes formanden virkelig udvalgets midler bruges bedst sådan?

Hvis man ser på det med skolebriller og synes, det er en god ide, så siger man også god for, at de elever, der kommer med på turene, får merit for en uges undervisning, da de går glip af en uges undervisning, mens de er afsted. Endnu en grund til, vi synes, det skal være ungdomsskolen, der arrangerer ture, hvor alle kan tilmelde sig, da de ture ligger i ferierne.

At en skole vælger at sætte lærertimer til rådighed for valgfagsture, samtidigt med man har forbudt lejrskoler (også hvis de betales af klassekassen) med baggrund i manglende lærerresourcer, forstår vi heller ikke, folkeskolen er for ALLE, og det skal dens tilbud også være.

Annonce
Sebastian Nielsen (S) er medlem af Kerteminde Byråd. Foto: Michael Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce