Annonce
Debat

Debat:Fokus på offentlig ledelse er godt – men ikke nok

Sygefravær: Denne uge er udnævnt til Ledelsesuge af Staten, KL og Danske Regioner. Ideen er at bruge ugen på at inspirere, skabe debat og understøtte dialog om offentlig ledelse. Det synes vi hos Lederne er en god idé.

For offentlige ledere er helt centrale for den velfærd, vi alle nyder godt af og gerne vil nyde godt af - også i en fremtid, hvor der bliver flere ældre og flere børn, som har brug for offentlig service. Derfor er det vigtigt at sætte offentlig ledelse til debat. Endnu vigtigere er det dog, at ordene fører til konkrete handlinger og forbedringer.

Hvis vi som samfund skal yde velfærd til alle danskere i fremtiden, skal vi skabe nye rammer for de offentlige ledere, så de kan løfte den offentlige sektor ved eksempelvis at implementere ny teknologi, øge produktiviteten og hjælpe med at nedbringe sygefraværet.

Desværre har de i dag alt for ofte ikke tilstrækkeligt ledelsesrum at agere indenfor. Det er et helt centralt problem, som vi håber, debatten her i Ledelsesugen kan bidrage med at få løst. Der er brug for, at de offentlige ledere får en helt anden status og en anden rolle, end de har i dag. Og så er det nødvendigt at gøre lederne i det offentlige organisatorisk uafhængige af medarbejderne.

Modsat minimumsnormeringer og ansættelse af flere sygeplejersker, koster god ledelse ikke noget. Derfor vil vi alle sammen nyde godt af at give lederne i det offentlige bedre mulighed for at lede.

Vi er hos Lederne overbeviste om, at det vil øge produktiviteten, skabe bedre trivsel blandt de ansatte og føre til øget implementering af ny teknologi, hvis lederne får mulighed for reelt at lede.

Står det til Lederne, er der også brug for at opstille konkrete mål for, hvordan sektoren skal udvikle sig de kommende år. Konkrete, overordnede mål vil mindske det bureaukrati, lederne skal navigere i i dag, i form af dokumentationskrav, proceskrav og lignende.

Med klare mål og færre regler, mindre bureaukrati og færre proceskrav kan lederne i højere grad udnytte deres ledelsesrum til at arbejde for velfærden. Konkrete mål vil samtidig gøre det meget let for borgere og virksomheder, og ikke mindst politikerne, at følge med i, om lederne leverer de ønskede resultater.

Det ville være fantastisk, hvis den debat, som Ledelsesugen danner ramme om, kan bringe os dertil.

Annonce
Berit Toft Fihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce