Annonce
Debat

Debat:Fokus på offentlig ledelse er godt – men ikke nok

Sygefravær: Denne uge er udnævnt til Ledelsesuge af Staten, KL og Danske Regioner. Ideen er at bruge ugen på at inspirere, skabe debat og understøtte dialog om offentlig ledelse. Det synes vi hos Lederne er en god idé.

For offentlige ledere er helt centrale for den velfærd, vi alle nyder godt af og gerne vil nyde godt af - også i en fremtid, hvor der bliver flere ældre og flere børn, som har brug for offentlig service. Derfor er det vigtigt at sætte offentlig ledelse til debat. Endnu vigtigere er det dog, at ordene fører til konkrete handlinger og forbedringer.

Hvis vi som samfund skal yde velfærd til alle danskere i fremtiden, skal vi skabe nye rammer for de offentlige ledere, så de kan løfte den offentlige sektor ved eksempelvis at implementere ny teknologi, øge produktiviteten og hjælpe med at nedbringe sygefraværet.

Desværre har de i dag alt for ofte ikke tilstrækkeligt ledelsesrum at agere indenfor. Det er et helt centralt problem, som vi håber, debatten her i Ledelsesugen kan bidrage med at få løst. Der er brug for, at de offentlige ledere får en helt anden status og en anden rolle, end de har i dag. Og så er det nødvendigt at gøre lederne i det offentlige organisatorisk uafhængige af medarbejderne.

Modsat minimumsnormeringer og ansættelse af flere sygeplejersker, koster god ledelse ikke noget. Derfor vil vi alle sammen nyde godt af at give lederne i det offentlige bedre mulighed for at lede.

Vi er hos Lederne overbeviste om, at det vil øge produktiviteten, skabe bedre trivsel blandt de ansatte og føre til øget implementering af ny teknologi, hvis lederne får mulighed for reelt at lede.

Står det til Lederne, er der også brug for at opstille konkrete mål for, hvordan sektoren skal udvikle sig de kommende år. Konkrete, overordnede mål vil mindske det bureaukrati, lederne skal navigere i i dag, i form af dokumentationskrav, proceskrav og lignende.

Med klare mål og færre regler, mindre bureaukrati og færre proceskrav kan lederne i højere grad udnytte deres ledelsesrum til at arbejde for velfærden. Konkrete mål vil samtidig gøre det meget let for borgere og virksomheder, og ikke mindst politikerne, at følge med i, om lederne leverer de ønskede resultater.

Det ville være fantastisk, hvis den debat, som Ledelsesugen danner ramme om, kan bringe os dertil.

Annonce
Berit Toft Fihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce