Annonce
Læserbrev

Debat: Flere pædagoger til Sydfyn og øerne

Læserbrev: Vores børn er ikke bare vores børn. De er også vores fælles fremtid. Og de fortjener de mest udviklende og tryggeste rammer – også uden for hjemmet. Derfor er jeg glad for, at regeringen og støttepartiernes første skridt i aftalen om minimumsnormeringer, er blevet taget. Med penge fra finansloven tilfører vi allerede nu i 2020 500 millioner kroner mere til pædagogisk personale i landets vuggestuer og børnehaver.

Daginstitutionerne i de fynske kommuner har ligesom resten af landet alt for længe været økonomisk presset. Jeg har selv været på gaden i Svendborg sammen med flere hundrede forældre med deres børn på skuldrene for at demonstrere for bedre vilkår. Forældre, som er bekymrede for, hvor trygge og udviklende rammer vores dygtige pædagoger kan give til forældrenes børn, hvis de varme hænder i institutionerne er for få.

Med den her aftale viser vi politikere, at vi har lyttet til de mange bekymrede forældre. Nu begynder vi de vigtige skridt i retningen af et afgørende løft af vores vuggestuer og børnehaver i vores kommuner. Svendborg Kommune får med 3200 børn i alderen 0-5 år i kommunens daginstitutioner 4,4 millioner til bedre normeringer. Langeland får med 500 børn 600.000 kroner. Faaborg-Midtfyn med 2900 børn får 4 millioner og Ærø med 200 børn får tildelt 300.000 kroner.

På sigt skal normeringsløftet føre til lovbundne minimumsnormeringer, og beløbet stiger til 1,6 milliarder i alt frem til 2025. Kommunerne skal på den måde løbende kunne begynde at hæve normeringerne. Vi ved godt, at vi ikke løser alle udfordringerne i daginstitutionerne eller sikrer pædagoger nok, men det her er første, vigtige skridt. Vi har de dygtigste pædagoger i verden, men der har for længe været for få, og de løber alt for stærkt. Det er hverken pædagogerne eller børnene tjent med.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce