Annonce
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene.

På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område.

Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund.

Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft.

De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig.

COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser.

Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce
Anette Aagaard Thuesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Odeon. Jeg håber, at sandheden kommer frem

Læserbrev: Det glæder mig at læse, at borgmester Peter Rahbæk Juul (S) nu også bakker op om en forklaring fra Odeon i forbindelse med aflysningen af den eksilkinesiske dansetrup Shen Yun. Forhåbentlig kan vi nu endelig kan få en afklaring på, hvilken af de forskellige forklaringer Odeon ønsker at holde fast i, om der rent faktisk er hold i én af disse forklaringer, eller om Kinas håndlangere virkelig har fået slået deres klo i Odeon. Borgmesteren har tidligere givet udtryk for, at byråd og myndighed skal passe på med at stikke deres lange næse i en privat virksomhed og deres forretning. Men når selvsamme virksomhed er ejet og betalt af byens borgere og har indgået en driftsaftale med Odense Kommune, er det en anden sag. Med dén aftale har Odeon nemlig forpligtet sig til at overholde Odense Kommunes kulturpolitik, ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”, som tager udgangspunkt i følgende; beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet; bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur og; skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen. Ydermere skal ‘...kunst- og kulturlivet i Odense være relevant for sit publikum’ samt …’berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster.’ Uanset af hvilke årsager Odeon begrunder aflysningen af Shen Yun med, mener jeg ikke, at de har levet op til deres aftale. Og det ser jeg som et kæmpe troværdighedsproblem - for Odeon selv, vores by, borgere og besøgende. Men især for Odense set i et internationalt perspektiv. Jeg håber, at sandheden ser dagens lys, så vi alle fremadrettet kan være forvisset om, at i Odense er der rum for alle former for kunst og kultur.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce