Annonce
Debat

Debat: EU-parlamentet angriber den danske grænsekontrol

Peter Kofod Poulsen

Europa-Parlamentet kan virkelig ikke lide national grænsekontrol. Det står nu klart efter en afstemning i det udvalg i parlamentet, der beskæftiger sig med bl.a. grænsekontrol. I udvalget har et stort flertal af medlemmerne stemt for, at det skal gøres sværere at have national grænsekontrol. Flertallet ønsker at begrænse muligheden for kontrol fra to til et år og at landene skal søge om lov hver anden måned i stedet for hver sjette måned, som det er i dag.

Jeg stemte naturligvis imod at begrænse mulighederne for grænsekontrol. For det skal vi helt selv bestemme i Danmark. En flot verdensfjerne bureaukrater og politisk korrekte smagsdommere i Europa-Parlamentet skal ikke bestemme hvordan og hvorledes vi ønsker at patruljere og kontrollere vores egne grænser. Det skal vi selv være herre over. Men bemærkelsesværdigt var det, at jeg åbenbart er det eneste danske parlamentsmedlem, der sidder i en gruppe, der sagde fra over for parlamentets flertal.

I øvrigt helt vanvittigt, at parlamentet og EU-systemet har så travlt med at pege fingre ad national grænsekontrol. I årevis har de ydre grænser været totalt hullede - og det er de stadig. Og i stedet for at sætte alt ind på at løse det store problem, så har de travlt med at pege fingre ad lande, der ønsker at passe på egen befolkning med kontrol ved grænsen.

Det store flertal i parlamentet lever i et parallelt univers!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce