Læserbrev: Den 1. juni skal vi igen stemme om Danmarks tilknytning til EU. Regeringen ønsker at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark havde krævet i 1992 for at involver nationen yderligere i samarbejdet med EU.
Til denne afstemning fremfører ja-siden argumenter om, at “Danmark vil stå alene i Europa”. Intet kunne være mere forkert. Danmark har i årevis via vores medlemskaber i FN og Nato deltaget i missioner, hvor også EU har deltaget, alle gange frivilligt og med stor succes i forhold til den respekt, der er for Danmarks indsats militært.
Så hvorfor ønsker regeringen et ja og dermed en afskaffelse af et forbehold, der ingen hindring har været for Danmark internationalt? Det er nok bundet op i, at regeringen og især Mette Frederiksen er under et voldsomt pres fra især Tyskland og Frankrig, som begge længe har ønsket en “ægte EU-hær”.
Samme ønske har den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet, hvor lederen, den belgiske Guy Verhofstadt ligeledes har udtrykt sit ønske om at fjerne vetoretten og ændre det, således at kommende beslutninger i EU skal ske ved flertalsbeslutninger. Samme ønske har Ursula von der Leyen i denne uge været ude med i medierne. Det er to skræmmende forhold for de mindre lande i EU og især os i Danmark.
Vi har tidligere oplevet, at Danmark har mistet grundlæggende kerneværdier i vores velfærdssamfund, pga. et flertal i EU ville noget andet. Her kan nævnes den dansk model, hvor arbejdsgiver og -tager forhandler løn. EU bestemmer nu mindstelønnen i Danmark, eller vores ønske om selv at beslutte, om der skal øremærkes barsel til fædre - det bestemmer EU nu også. Det viser desværre, at EU koster på vores ret til selv at bestemme og dermed på vores suverænitet.
Det er ikke en vej, som jeg ønsker, at Danmark skal forsætte ud ad, og derfor stemmer jeg nej til afskaffelsen af vores forsvarsforbehold den 1. juni.
