Annonce
Debat

Debat: Et monument over tillid og ansvar i en tid med hvidvask, slipsedyr og djøfisering

Det er næsten som et eventyr, hvor Klodshans mod alle odds flytter et besynderligt bygningsværk i et drømmelandskab. En god historie med gode billeder og midt i det hele en lokal murermester med integritet så solid som den beton, han blander når han støber fundamenter til områdets huse og virksomheder.

En stor del af historiens nationale og ikke mindst internationale gennemslagskraft er et underliggende spørgsmål: Hvorfor ringede Hjørring kommune ikke til Rambøll eller COWI. Hvorfor var det ikke en universitetsuddannet ingeniør, der som en anden Poul Nyrup med en alt for lille hjelm på sit alt for store hoved stod foran de rullende kameraer og forklarede hvad der skulle ske? Hvordan turde kommunen vælge en almindelig håndværker til en ualmindelig opgave?

Måske var det, fordi et par begavede folk i kommunen (hjulpet lidt på vej af omstændighederne) indså, at et samarbejde med den lokale murermester ville skabe en social kontrakt stærkere end nogen kontrakt på papir. Hvis murermesteren væltede med fyrtårnet, så ville han og hele hans familie i generationer have en særlig plads i den nordjyske folklore. Den slags kontrakter behøver ingen underskrift.

Under alle omstændigheder var resultatet et lykkeligt glimt af en svunden verden, hvor en almindelig murer havde en chance for at spille lige op med slipsedyr og regnedrenge. Og derfor var vi mange, der heppede: Alle hjemmehjælpere, der har set djøferne ødelægge deres arbejde; alle os der reddede Danske Banks røv, hvorefter de sagde tak ved at hvidvaske 1500 milliarder; alle os der undrer os over, hvordan man kan betale hundrede af millioner for et IT-system, som ikke kommer til at virke; alle os der hver dag lægger hånden på kogepladen og arbejder uden beskyttelse af kontrakter og alenlange disclaimere.

Vi heppede, og vi vandt sgu. Fyrtårnet væltede ikke og står nu som et monument over tillid og ansvar. Denne dag blev vi ikke kyst af autoriteterne. Denne dag kiggede vi længselsfuldt hinanden i øjnene og sagde: Ich bin (auch) ein murermester. Men bare rolig, systemet med de ansigtsløse advokater, forsikringsagenter, rådgivende ingeniører og psykologer skal nok ryste episoden af sig og vende tilbage med fornyet styrke.

På et tidspunkt må familien stables i bilen, så vi kan se folkets fyrtårn med egne øjne. Men ind til da vil jeg for egen regning bare gerne sige tak. Tak for fyrtårn.

Annonce
Mikael K. Bjerre
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Færdselsuheld på Lyø for første gang i mange år

1995 Stiftstidendes medarbejder Bo Østlund kunne ikke finde sin tandbørste, men kæresten og passet var klar til London, da DR’s ”Husk lige tandbørsten” rullede over skærmen i aftes. Den fynske journalist var deltager i Casper Christensens populære underholdningsshow, hvor det gælder om at løse en opgave på tid. Da drejescenen svingede rundt, rummede den foruden Bo Østlunds skrivebord og to kolleger fra Odense også adskillige stakke af dagens Fyens Stiftstidende, der indeholdt bogstaverne til titlen på en kendt London-muscial. Med kollegernes hjælp fik Bo Østlund løst opgaven, og efter en nat på Hotel d’ Angleterre venter der Bo og hans kæreste en musical-oplevelse i London. 1970 Efter tre dages intenst flyttearbejde forlader Civilforsvarets Sektion Fyn i dag det gamle slot i Sandholt-Lyndelse, hvor korpset i snart 28 år har haft til huse. De 87 værnepligtige og den faste stab af officerer indlogeres nu under mere tidssvarende forhold på CF-kasernen i Middelfart, mens det har været nødvendigt at afskedige det civile personale på 10 ansatte. Flytningen, der sker af besparende årsager, rammer ikke alene det afskedigede personale hårdt. Det er med vemod, at den lokale befolkning siger farvel til garnisonen og den tryghed, som de mange CF-ere var med til at skabe. Blandt den faste stab af officerer er der tre af korpsmestrene, som var med til at flytte ind på det gamle slot i 1942. 1945 For første gang i mange år skete der i går en form for færdselsuheld på Lyø. Gdr. Jørgen Chr. Jørgensen var på vej ned til damperen med et læs kløverfrø. Da køretøjet befandt sig på Postbanken gled en sæk ned mellem hestene og vognen, og derved blev dyrene sky og satte i vildt løb fremefter. Gdr. Jørgensen faldt ned og kom til at sidde på vognstangen, mens køretøjet fortsatte ud over anløbsbroen. Den tunge vogn blev stående på molen, mens vognstangen knækkede og seletøjet blev revet over. Gdr. Jørgensen blev med tømmen om den ene arm og ben slynget ud over hestene, der også faldt i vandet. Det lykkedes for gdr. Jørgensen at komme fri og redde sig i land, men begge heste druknede.

Annonce