Annonce
Kerteminde

Debat: Et bofællesskabs farvel til Kerteminde

Et splittet byråd i Kerteminde Kommune har lagt planerne om et bofællesskab på Tyrebakken i graven. Foto: Mille Thomsen

Læserbrev: Vi havde en drøm om et bofællesskab på Tyrebakken i Kerteminde. Et bofællesskab med boliger i moderne arkitektur tilpasset området, bygget efter passivhaus-standarden, bæredygtigt og med udnyttelse af vedvarende energi i form af skjult solcelleanlæg på taget. Et projekt der kunne virke som inspiration for andre, der ikke har brug for ligusterhækken, men sætter værdierne i fællesskabet højere. Et projekt der ville tiltrække nye skatteborgere til en sulten Kerteminde Kommune.

Et projekt der nu desværre ikke bliver til noget, fordi der ikke var politisk mod og vilje i byrådet.

Vi har arbejdet med projektet i mere end 12 måneder og brugt mange ressourcer på det, og det samme har Kerteminde Kommune. Måske kan vi bruge noget af det i et kommende projekt i en anden kommune, Nyborg eller Odense, hvem ved. Kerteminde bliver det ikke, og vi kan ikke anbefale andre at gøre forsøget i en kommune, hvor dagsordenen sættes af modstandere af enhver forandring, for så går der jo bare “Kerteminde" i den.

Som lokalredaktør på Fyens Stiftstidende Peter Ammitzbøll den 1. februar 2019 ganske rigtigt skriver: “Vi skal give plads til hinanden” i stedet for at tage nej-hatten på, hver gang der er optræk til lidt forandring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce