Annonce
Debat

Debat: Er effektiviseringskrav til nye sygehuse grebet af den blå luft?

Sundhed: Det kan godt være, at historien fløj under massemediernes radar, men der er ingen tvivl om, at det var en vigtig afdækning, der skete i fredags. Her afslørede mediet Dagens Medicin nemlig, at grundlaget for de høje effektiviseringskrav fra staten til de nybyggede sygehuse mildt sagt er usikkert. Ja faktisk lader det ifølge Dagens Medicin til, at hverken Sundhedsministeriet eller de eksperter, der vejledte den daværende regering, der vedtog kravene, kan begrunde størrelsen på effektiviseringskravene. Der bliver henvist til nogle erfaringer fra Norge, hvor man angiveligt skulle have effektiviseret – altså sparet – 11 procent på det nybyggede hospital. Problemet er bare, at ingen i Norge åbenbart har kendskab til et nybygget hospital, der har oplevet de nævnte effektiviseringer.

Hvad har det så af konkret betydning for det danske sundhedsvæsen og ikke mindst for patienter, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter med videre? Jo, se blot til Aarhus Universitetshospital. Her blev effektiviseringerne i første omgang de facto til et sparekrav, hvor man beskærer hospitalet svarende til procentsatsen, der skal effektiviseres for. Det er nu nedsat fra 8 til 6 procent med budgetaftalen i Region Midtjylland for 2020. Det er jo indlysende, at når sparekniven bliver ved med at skære løs, har det altså negative konsekvenser for patienterne. Det er ødelæggende for lægers og andre sundhedsprofessionelles betingelser for at give den bedste behandling.

Med tanke på, at der er nye sygehuse på vej i Odense, Køge, Aalborg, Gødstrup ved Herning, Bispebjerg og en række andre steder rundt i landet, kan det kun gå for langsomt med at få undersøgt grundlaget for effektiviseringskravene. Hvis det skulle vise sig, at der ikke er dokumentation for at have de høje effektiviseringskrav, er det selvfølgelig meget problematisk. Især hvis de høje krav også er urealistisk høje. Der er tale om så store beløb i de forskellige sygehusbyggerier, at det både får og har konsekvenser for vores muligheder for at hjælpe patienterne i et i forvejen underfinansieret sundhedsvæsen. Jeg er bekymret for, om de næste hospitalsbyggerier kommer til at gennemgå samme budgetøvelser som i Aarhus.

Derfor må og skal vi have fakta på bordet. Hvordan er det endt med effektiviseringskrav på op til 8 procent? Er det realistiske krav – og er der overhovedet grundlag for at holde fast i det? Jeg kan konstatere, at sundhedsministeren er blevet indkaldt til samråd om sagen. Det er jeg meget spændt på, hvad der kommer ud af. Ret skal være ret; effektiviseringskravene blev aftalt mange år, før den nuværende sundhedsminister satte sig på posten. Men afdækningen af problemerne og ikke mindst en løsning af dem ligger naturligvis på Magnus Heunickes bord, så Lægeforeningen holder øje med det videre forløb.

Man må sige, at det ganske enkelt er bekymrende, hvis kravene om milliardeffektivisering på nye sygehuse hviler på forkerte tal. Og det er en skandale, hvis de høje effektiviseringskrav også er urealistisk høje. Er de det, skal de naturligvis laves om. Det ligger fuldstændig fast. Vores sundhedsvæsen er i forvejen presset efter næsten et årti med underfinansiering. Derfor kan det kun gå for langsomt med at komme til bunds i denne sag.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Efterforskning af overgreb på fireårig standset: Socialrådgiver med accent stod for eneste afhøring

112

Lige nu: Brand i Kverneland i Kerteminde

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: Lange ventelister for at komme over Storebælt lillejuleaften

1994 Tvind-koncernen er på vej mod sin alvorligste krise i skoleimperiets godt 20-årige historie. Adskillige afhoppede elever og den magtfulde Danmarks Lærerforening har indgivet politianmeldelse mod det såkaldte seminarium på Tvind, der over for sine elever hævder at uddanne lærere til den danske folkeskole. Den forklaring er ikke kun usand, men også kriminel, mener Danmarks Lærerforening. I går meddelte undervisningsministeriet, at det har afsløret Tvind i snyderi til et beløb af 180.000 kroner. Det drejer sig om elever fra Det nødvendige Seminarium, der måske under pres fra lærerne har indgivet snydeansøgninger til den nærliggende Rejsende Højskole for at skaffe penge til seminariet. 1969 Stemmesedlen til det første valg til det fynske storamtsråd bliver næsten trekvart meter lang. Valgloven giver mulighed for at undlade navnene på de opstillede kandidater og kun bringe partiernes navne på stemmesedlen. Men fællesudvalget, der forbereder oprettelsen af Fyns Amt fra 1. april næste år, har besluttet at bringe navnene på samtlige henved 170 kandidater. Det er første gang, at vælgerne i Odense, Svendborg, Middelfart og Nyborg kan deltage i et amtsrådsvalg. Det sker som følge af den nye amtsstruktur, hvorefter de største købstæder også skal bidrage til amterne. Vælgertallet på Fyn kommer derved op på 295.200 mod 176.121 vælgere ved det seneste amtsrådsvalg i 1966. 1944 Nu er der ikke flere chancer for folk, der vil rejse over Storebælt lillejuleaften. Alle færgebilletterne er udleveret på Odense Statsbanestation i morges, og der er skrevet så mange op på ventelisten, at eventuelle billetter, der kan fremskaffes senere, for længst er beslaglagt. De ekstraordinære forhold, der råder for denne juletrafiks vedkommende, skabte et sceneri på statsbanegården i Odense, som vi ikke er vant til på disse breddegrader. Der stod ventende mennesker uden for banegården hele natten trods kulde og slud. Det var folk, der for enhver pris ville over Storebælt lillejuleaften, men deres natlige anstrengelser viste sig at være unødvendige, da der her til morgen var billetter i overskud.

Annonce