Annonce
Kerteminde

Debat: En selvstændig skole giver liv

Læserbrev: Hindsholm er et godt eksempel på Kerteminde Kommunes landsbypolitik med levende landsbyer.

Hindsholm har sit eget DNA (ligesom andre landsbysamfund har deres). Dette stærke DNA tiltrækker nye børnefamilier og dermed ekstra indtægter fra nye skatteborgere.

Det har stor værdi at fortsætte med en selvstændig skole med egen ledelse, der udvikler og understøtter den positive udvikling ved at lave aktiviteter med kirke, fritidsliv, ældrefællesskaber og skolens/børnehavens naboer.

En skole med et stærkt bånd til sine omgivelser er langt mere end bygninger. Sammenhængskraft kræver, at skolens ledelse vedvarende udvikler og plejer lokale relationer og gør sig synlig ved lokale begivenheder.

Hindsholms DNA handler om nærvær til det lokale, sammenhængskraft, overskuelighed og fællesskaber på tværs. Denne positive udvikling ødelægges, hvis nogle børn som foreslået skal køres til andre skoler. Frygten hos forældre for at blive ”prikket” af kommunen til at være pendlerbarn hæmmer sammenhængskraft og livskvalitet.

At tvangsflytte børn ud af deres lokale netværk med sport og legekammerater er karaktermord på barndommens venskaber. Alle vil frygte at blive den, der ikke må komme i skole med legekammeraterne fra børnehaven . Og endnu værre kan det være at blive tvangsflyttet ud af sit etablerede børnenetværk senere i skolen.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce