Annonce
Kerteminde

Debat: En selvstændig skole giver liv

Læserbrev: Hindsholm er et godt eksempel på Kerteminde Kommunes landsbypolitik med levende landsbyer.

Hindsholm har sit eget DNA (ligesom andre landsbysamfund har deres). Dette stærke DNA tiltrækker nye børnefamilier og dermed ekstra indtægter fra nye skatteborgere.

Det har stor værdi at fortsætte med en selvstændig skole med egen ledelse, der udvikler og understøtter den positive udvikling ved at lave aktiviteter med kirke, fritidsliv, ældrefællesskaber og skolens/børnehavens naboer.

En skole med et stærkt bånd til sine omgivelser er langt mere end bygninger. Sammenhængskraft kræver, at skolens ledelse vedvarende udvikler og plejer lokale relationer og gør sig synlig ved lokale begivenheder.

Hindsholms DNA handler om nærvær til det lokale, sammenhængskraft, overskuelighed og fællesskaber på tværs. Denne positive udvikling ødelægges, hvis nogle børn som foreslået skal køres til andre skoler. Frygten hos forældre for at blive ”prikket” af kommunen til at være pendlerbarn hæmmer sammenhængskraft og livskvalitet.

At tvangsflytte børn ud af deres lokale netværk med sport og legekammerater er karaktermord på barndommens venskaber. Alle vil frygte at blive den, der ikke må komme i skole med legekammeraterne fra børnehaven . Og endnu værre kan det være at blive tvangsflyttet ud af sit etablerede børnenetværk senere i skolen.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce