Annonce
Sydfyn

Debat: En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu

Læserbrev: Rolig nu! Lad dog dommedagstrommerne blive inde i skabet! Man har på Christiansborg besluttet at lukke Udrejsecenter Sjælsmark.

Det var bestemt også på tide. Dér lever i øjeblikket en gruppe familier ude fra verden – med rigtig mange børn – under kummerlige forhold. De ville helt sikkert have godt af at komme herned til os. Vi har roen og freden – og personale med erfaring – som kan være med til at give vore gæster den omsorg, de har brug for. Kriminelle?

Deres største forbrydelse er, at de ikke frivilligt rejser tilbage til deres hjemlande, hvor byer står i brand, bomberne falder, og "forkert" tænkende bliver forfulgt – mange steder med døden til følge. Når man søger asyl, er man som regel overbevist om, at man er i livsfare i sit hjemland – uanset, om de danske myndigheder er enige eller ej. Når personalet i Udlændingestyrelsen vurderer, om folk kan få midlertidig opholdstilladelse eller om de skal sendes hjem, er beslutningerne som oftest farvet af, hvilken vej vinden blæser i øjeblikket. Og med den indstilling, som lå som en dyne over forvaltningskontorerne under den tidligere borgerlige regering, var mange dømt på forhånd. De internationale nødhjælpsorganisationer fraråder, at man tvinger folk tilbage til flere af de pågældende områder. Så rigtig god idé, Ole!

Ud over muligheden for evt. at rette en smule op på skaden forvoldt af tidligere lovgivere, kan vi styrke lokalsamfundet både kulturelt og økonomisk.

Nej, vi er ikke naive. Der kan altid komme udfordringer. Der er tilsvarende udfordringer flere gange hvert år, når der kommer større grupper til øen på én gang. Men det stopper os da ikke. Ærø har nogle udfordringer. Men vi har gode erfaringer med at tage imod folk ude fra verden. Og så har vi også som mennesker og som samfund pligt til at tage medansvar for, hvad der sker rundt omkring os. Det bliver måske slet ikke aktuelt lige her – men måske på et andet tidspunkt. Vi får flere kvoteflygtninge til Danmark, og som verden ser ud i disse år, kan det være udmærket, at vi får debatten – på et sagligt grundlag.

En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu.

Annonce
Enhedslistens Alex Suszkiewicz roser borgmester ole Wej Petersen (S) for idéen om at oprette udrejsecenter på Ærø. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce