x
Annonce
Debat

Debat: Elementernes rasen - kan man spise toiletpapir?

Under stormen i 99 husker jeg specielt en nyhedsudsendelse, hvor vi så en ung pige i løbetøj gå under politiets afspærring ved et farligt stillads. Det jo var hendes løberute, og det var nu, hun ville træne, selvom det var livsfarligt. Og samme adfærd så jeg i går på på dr.dk på et billede af et par i træningstøj, der hang med bare hænder fra et udendørs fitness aggregat, der ellers var omviklet med politiets karakteristiske rødhvide afspærringsbånd.

Mange stimler stadig for tæt sammen ude i det fine vejr, holder fest i baglokalet. Eller fest hele dagen hjemme i garagen, med 10 af gangen omkring det samme bord.

De sidste dage har vi alle set billeder af de strandede danskere på krydstogtsskibe. Med mindre de har været på skibet i flere måneder, burde risikoen ved at tage på et italiensk krydstogtskib i den her tid vel helt ærligt have været til at tage og føle på. Men “det her havde vi ikke regnet med”, som de siger på billeder fra luksuøse kahytter, der nu har forvandlet sig til fængsler. Og nu kan man så belemre et land, der er presset helt i bund, med sit nærvær i havnen.

Menneskers adfærd under farlige vejrforhold og nu coronakrisen, fortæller historien om at vi ikke længere per automatik underlægger os elementernes rasen, naturens kræfter og øjeblikkets tilstand.

Det er, som om vi har mistet fornemmelsen, for at der er noget der er større end os og underlægger os kun vores egen vilje.

Force majeure betyder ordret superior eller overordnet kraft, eller fra latin, casus fortuitus, som oversættes til uafvendelig ulykke.

Når et større vejr eller som nu, en pandemi rammer os, er det altså en overordnet uafvendelig kraft vi må underordne os.

Det har været nødvendigt for myndighederne at gentage de samme budskaber igen og igen og tale med endda meget store bogstaver for at få risikoen/alvoren/medborger pligten til at sive ind.

Trods de meget skræmmende billeder fra Italiens sygehuse er det stadig egen vilje mange vælger at underlægge sig, ikke naturens eller myndighedernes.

I går, da jeg gik i min have, cyklede Christian, der har været i Siriuspatruljen, forbi ude på vejen og vi slog en snak over hækken af. Christian fortalte, hvordan det i Siriuspatruljen var naturligt at ligge stormbrak i mange dage ad gangen. De underlagde sig helt naturligt, men også nødvendigt for at overleve, elementernes rasen.

Men når mennesker, som det første, køber wc-papir i en krisesituation, er det et næsten komisk tegn på, hvor langt vi har bevæget os fra det naturlige. Hvis vi i en tid ikke kan komme ud at handle eller der bliver varemangel, er det vel rarere at have mad end wc-papir i skabet, vi skal jo nok komme af med det igen, det sker jo helt af sig selv!

Lokale beboere, omkring Mount Blanc, har protesteret mod den nedslidning, der er på bjerget og de mærkværdige genstande mennesker slæber op og efterlader (senest en romaskine!). Mennesket bruger naturen som arena for sin udfoldelse uden at kende sin plads i den.

Jeg håber, coronakrisen kan lykkedes med at ændre tankegangen i retning af en større naturforståelse, en forståelse af at vi er en del af noget større, at vi er nødt til at underlægge os, for at passe både på os selv, men også på vore fælles livsvilkår som del af naturen. Coronakrisen er farlig hvis vi ikke handler nu, men det er biodiversitets og klimakrisen jo også.

Lige nu sker der det, midt i alvoren, det interessante, at vi alle er påtvunget livet i nuet, som pigen på et lukket hostel i Peru siger så rammende i dagens nyheder- Det er det med, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske.

Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce