Annonce
Kerteminde

Debat: Det er ulovligt at opkræve forældrebetaling for skolerejser

Læserbrev: I Danmark har vi en grundlovssikret ret til en fri og gratis folkeskole. En lov, som vi i høj grad skal være stolte over, og som vi politisk skal være garanter for overholdes.

I de senere år har brugerbetaling imidlertid sneget sig ind i folkeskolen – nok som konsekvens af vedvarende besparelser. Selvom det kan være svært at få budgettet til at hænge sammen, ændrer det dog ikke på lovens intention, nemlig at folkeskolen er betalingsfri.

Brugerbetalingsspørgsmålet blev behandlet på Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget d.3.2., hvor et flertal bestående af S, F og Ø traf beslutning om regler for rejseaktivitet udenfor folkeskolens regi. Beslutningen lyder: ”Kommunen afholder kun udgifter til folkeskolens lærere, når rejseaktiviteten foregår i folkeskoleregi og derfor er tilrettelagt som en del af folkeskolens undervisning. ….Folkeskolen skal tilrettelægge deres valgfag på en sådan måde, at hvert fag står selvstændigt, afgrænset og ikke sammenkobles med aktiviteter, hvori der indgår eller kræves brugerbetaling”.

Altså helt i tråd med loven.

Det har imidlertid medført en voldsomt debat med beskyldning fra blandt andet den konservative gruppe om socialismens hang til centralisering og med påstande om, at ”det ligger dybt i socialismen, at man vil gennemtvinge sine synspunkter selv der, hvor et flertal mener noget andet”.

Vi var jo et flertal, ellers kunne beslutning ikke træffes! Hvem henviser jeres ”flertallet” til? Og hvad med lovteksten?

Så før det løber helt løbsk, vil jeg gerne rette et par misforståelser:

Beslutningen drejer sig ikke om, hvorvidt det er gavnligt/ikke gavnligt, at eleverne oplever andre kulturer på rejser rundt i Danmark og i verden.

Jeg kunne bestemt ønske, at lejrskoleture fortsat var obligatoriske, og at skolerne fortsat var i stand til at afsætte midler til lejrskoler, ekskursioner og fælles skolerejser. Det gavner bestemt både fællesskabet og elevernes udsyn.

Når skolerne ikke har råd, kan det være besnærende at opkræve forældrebetaling. Det er imidlertid ifølge loven ulovligt (med undtagelse af en kostbetaling på cirka 75 kroner pr. døgn). For det bærende princip i folkeskolen er, at den er gratis, og at rejser i skoletiden skal være muligt for alle at deltage i. En lovbestemmelse truffet netop for at undgå, at nogle elever bliver ladt tilbage på grund af forældrenes økonomiske situation.

Klassen har til alle tider mulighed for at lave en opsparing ved i fællesskab at tjene penge, som lægges i en fælles pulje. Hvis skolen kan afse midler, kan de medfinansiere turen.

Rejser arrangeret i ungdomsskoleregi er noget andet. De foregår i skoleferierne, og her er det lovligt at opkræve en egenbetaling. I den aktuelle problematik blander man imidlertid de to ting sammen: rejserne er afslutning på en valgfagsperiode og afvikles i skoletiden (hvor egenbetaling ikke er tilladt), men arrangeres af ungdomsskolen (hvor egenbetaling er tilladt). Det må være i modstrid med lovens intention om en gratis skole for alle.

I øvrigt undrer det, at der ikke har været den samme kamp for bevarelse af lejrskolerne, som ikke alene giver eleverne en øget viden, men i høj grad også styrker klassens fællesskab. Det kunne måske være et debatemne ved et kommende dialogmøde mellem skolebestyrelser og politisk udvalg.

Annonce
Jutta Nielsen er medlem af Kerteminde Byråd for Enhedslisten. Foto: Jutta Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce