Annonce
Debat

Debat: Det er tid til en 4-dages arbejdsuge for alle

Når du i dag arbejder fuldtid, så arbejder du 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Sådan har det været siden 1990, hvor den seneste justering af arbejdstiden fandt sted. Det er altså næsten 30 år siden, at arbejdstiden sidst har været justeret. Er det ikke mærkeligt, når man tænker på, hvad der er sket på de 30 år i forhold til vores arbejdsredskaber, for eksempel e-mail og smartphone, digitalisering og automatisering?

Hvorfor er det, at danske lønmodtagere stadig ikke har fået del i den øgede produktivitet som følge af den teknologiske udvikling? Og hvorfor er det, at danske virksomheder endnu ikke har fået øjnene op for de store fordele, der er ved en kortere arbejdsuge? Og hvorfor har politikere og fagforeninger snorksovet i snart 30 år i forhold til arbejdstiden?

Tillad mig at skabe et kort overblik over den danske arbejdstid fra 1900 til i dag: Fra 1900 til 1990 er antallet af arbejdstimer pr. uge blevet gradvist nedsat fra 60 timer om ugen fordelt på seks dage i 1900 til de nuværende 37 timer fordelt på fem dage. Hvis vi ser på, hvordan den gradvise nedsættelse af arbejdstiden har fordelt sig gennem årene, så er ændringerne sket via 13 overenskomster eller lovindgreb, hvilket i gennemsnit er en ændring cirka hvert 8. år. Den gradvise og insisterende nedsættelse af arbejdstiden har kunnet lade sig gøre fordi vi samtidig er blevet mere effektive og rigere, men også fordi vi i stigende grad er gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund.

Hvis vi skal følge fortidens ambitiøse mål om gradvis lavere arbejdstid, svarer det til, at vi allerede i 1998 skulle have haft endnu en arbejdstidsnedsættelse. Vi er altså allerede 11 år bagud med at få en arbejdstidsnedsættelse på ugentlig basis, hvis man skal følge gennemsnittet. Hvorfor er de ambitiøse mål om lavere arbejdstid stoppet?

Det bliver dobbeltmærkeligt, når vi samtidig kan konstatere, at der – i disse moderne videns- og digitaliseringstider – ikke altid er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet. Så medmindre du fileterer fisk eller kører bus, står vi nu med en gylden mulighed for at nedsætte arbejdstiden UDEN at det nødvendigvis behøver at betyde en nedgang i produktiviteten. Og vi kan samtidig skabe en langt bedre mentale trivsel på danske arbejdspladser, hvilket der er hårdt brug for, når der i skrivende stund er godt 400.000 danskere der er hel- eller delvist sygemeldt på grund af psykisk overbelastning (tal fra AE).

Heldigvis findes der allerede virksomheder, der har fået øje på de store fordele ved en kortere arbejdsuge, og bruger det som løftestang til bedre rekruttering, større arbejdsglæde og bedre bundlinje. For eksempel har Odsherred Kommune på Sjælland netop indført en 4-dages arbejdsuge for sine godt 300 administrative medarbejdere. Den 4-dages arbejdsuge er indført for at give borgere bedre service og medarbejderne større frihed og arbejdsglæde.

Et andet eksempel: Alle medarbejdere i IT-virksomheden IIH Nordic på Amager har siden februar 2017 haft fri hver fredag, lørdag og søndag og kun arbejdet 30 timer om ugen til fuld 37-timers løn. Det har betydet markant færre sygedage, ingen stressmeldinger blandt de godt 50 medarbejdere samtidig med at virksomhedens resultat er steget med 233 procent. Også i England og Skotland er man langt med en 4-dages arbejdsuge, hvor en lang række kreative virksomheder i længere tid har haft en 4-dages arbejdsuge med gode resultater. Så gode at flere engelske fagforeninger nu har gjort en 4-dages arbejdsuge til deres officielle politik.

En 4-dages arbejdsuge er en succes fordi det, trods én arbejdsdag mindre om ugen, ikke har kostet mærkbart på produktiviteten. Og det overrasker ikke forskere, der de seneste år har gennemført adskillige studier, der klart påviser, at intensiteten i dit arbejde er langt vigtigere end varigheden af dit arbejde. Endda viser studier, at intenst arbejde kombineret med hvile (for eksempel en ekstra fridag) faktisk befrugter hinanden, så produktiviteten stiger selvom arbejdstiden falder.

De dystre tal om den manglende mentale trivsel på danske arbejdspladser taler deres eget sprog om en arbejdskultur, der slider os op før tid. Tænk hvis man tør tænke det hele lidt anderledes: At vi alle arbejdede 4 dage om ugen og holdt 3 dage fri? At vi tager vores fest-sange-mantra om work-life-balance alvorligt og rent faktisk indfører balance i arbejdslivet, når det er til gavn for både virksomheder, samfund og medarbejdere?

Det er derfor på tide, at vi alle – både ledere, medarbejdere og virksomhedsejere – tør kalibrere vores traditionelle opfattelse af arbejdstid, så den i højere grad passer til en verden med nye og fleksible teknologiske muligheder kombineret med en arbejdsstyrke, der i højere grad arbejder udelukkende med hjernen frem for primært med hænderne. Det er tid til at gennemføre en 4-dages arbejdsuge for alle.

Annonce
Pernille Garde Abildgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce