Annonce
Debat

Debat: Den grønne omstilling begynder med dit første skridt

Hvad skal vi spise? Hvor skal vi hen på ferie? Hvornår er det tid at udskifte mobilen? Skal jeg cykle til arbejde og børnene i skole, eller kræver vejret en bil? Vigtige spørgsmål i de fleste familier, og svarene findes ofte i en løbende forhandling mellem forskellige behov og holdninger. Eller vi gør, som vi plejer. Ureflekteret – fordi det umiddelbart er det letteste, og fordi meget af det, vi gør i vores liv, er vaner, og de er ikke sådan at lave om på.

Samtidig er der en stigende opmærksomhed på, at vores daglige handlinger og valg sætter spor på planeten og i vores fælles CO2regnskab. Det begynder at gå op for os, at det faktisk har betydning, om vi vælger bil eller cykel, kød eller grønt, Grækenland eller Grenå.

Mange af os har et oprigtigt ønske om ikke bare at tænke på klima og miljø, men også gøre noget konkret i dagligdagen. Men hvad er de kloge handlinger? Nytter det hvis det kun er mig og ikke naboen? Og hvorfor skal Danmark løbe foran, når Polen er fodslæbende, og USA melder sig ud? Legitime overvejelser, som skal med i ligningen, men som også kan blive til gode eller dårlige undskyldninger for, hvorfor det ikke lige er mig, der skal gøre noget.

Meget handler om de vaner og mønstre, vi er vokset op med, og som hænger fast. For det kræver helt bestemt vilje og en aktiv indsats at skabe nye vaner – ikke mindst hvis man skal have en hel familie til at skifte spor. Så er det nemmere at lade være.

Allerførst: Det nytter! Vores hverdag er fyldt med små mikrohandlinger, som i sig selv måske ikke gør den store forskel for verdens tilstand. Men hvis man begynder at lave tilstrækkelige mange små handlinger i den samme retning, gør de en forskel. For en selv – fordi man skaber en bedre balance mellem holdninger og handlinger, og det giver en god mavefornemmelse. For ens familie, venner og kollegaer, som kan lade sig inspirere, og ikke mindst for ens egne og andres børn, der efterligner og lærer af det, vi voksne gør. Måske er din nabo ikke med nu, men det kommer han, for lige nu går det stærkt. Der er en bølge i gang, og hvorfor ikke surfe på den?

Det sidste år har vist, at det virker, når mennesker i milliontal verden over går på gaden, og når danskere, unge som gamle, bruger deres demokratiske stemme og ret til at demonstrere. Det flytter de politiske målsætninger. På samme måde kan vi skabe forandringer ved hver dag have fokus på at lette vores klima- og miljømæssig aftryk på planeten. Og hvis bæredygtighed er for stort en mundfuld i hverdagen, så del den op i 53 små mikrohandlinger. Små skridt og ændringer du kan sætte i gang i hver af årets uger og langsomt gøre til dine nye vaner og rutiner.

Det ligger lige for at indføre en kødfri dag og beslutte at cykle til arbejde eller vælge offentlig transport. Måske ikke hver dag, men nogle gange. Bonus er, at cyklister er både gladere og sundere end bilister ligesom nedsat kødforbrug forlænger livet. Men lige så vigtigt er det at købe mindre af alt det, vi fylder vores hjem og liv med: tøj, elektronik, køkkengrej, møbler osv., da det udgør en stor del af vores CO2 belastning. Ting kan repareres og få forlænget levetid og kan man ikke selv, så er der måske hjælp at hente hos naboen. Vi kan også blive bedre til at deles om værktøj, haveredskaber og de køkkenmaskiner, vi kun bruger sjældent. At dele, bytte, låne og hjælpes ad styrker samtidig de sociale fællesskaber.

I det hele taget er der mange ekstragevinster i at leve et mere bæredygtigt liv. Når vi først får gang i de nye vaner, så opdager vi, at det ikke handler om tab og afsavn, men meget mere om at mærke, hvad der giver glæde og mening i livet. At det kan give os tid og overskud til nærvær og samvær, når vi slipper forestillingen om, at lykken ligger i mængden af ting, vi ejer. Langt vigtigere er antallet og kvaliteten af livgivende relationer. Og de købes ikke for penge

Du kunne jo begynde med at udfordre familiens julevaner. Hvis du tør!

Lone Belling udgiver i begyndelsen af november ”Din bæredygtige kalender” (Muusmann Forlag) med superkort information om inspiration til konkrete mikrohandlinger i hver af årets uger.

Annonce
Lone Belling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Klumme

Indvandrerkvinder skal frigøres

Indvandrerkvinder fra muslimske miljøer står ofte over for store udfordringer, hvis de vil opløse deres ægteskaber. Én ting er at opnå skilsmisse efter dansk lovgivning – noget helt andet er at opnå skilsmisse efter islamiske normer. I sidstnævnte tilfælde kræves i de fleste tilfælde mandens accept. Det betyder, at mange kvinder fastholdes i et konfliktfyldt ægteskab. Selv om de for længst er skilt efter dansk lov. Det er den uhyggelige melding fra flere muslimske kvinder, som den er kommet frem i en undersøgelse foretaget af VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Både i mit professionelle og frivillige arbejde med voldsramte kvinder møder jeg ofte kvinder med muslimsk baggrund, som spørger til, hvordan der er lykkedes mig at få min religiøse skilsmisse igennem? Jeg har kun ét – enkelt – svar at give: Min danske skilsmisse var nøglen til at opnå frihed. Både juridisk og åndeligt. Den gav mig ro og mulighed for at etablere et nyt liv. Det er ikke alle, der kan gøre som mig, men det er et vigtigt budskab, at i Danmark gælder dansk lov, og en juridisk dansk skilsmisse trumfer altså det religiøse bånd. Det vigtigste er, at de her kvinder kommer stærkt ud af skilsmisseprocessen. Der er rigeligt med udfordringer for en enlig mor, både følelsesmæssigt, økonomisk og praktisk. Og af erfaring ved jeg, at nogle kvinder opsøger imamer i årevis for at afslutte deres muslimsk ægteskab - men kun meget sjældent får de succes med dét. Det er en hård forhandlingsproces, som kræver enormt mange ressourcer. Derfor oplever jeg, at alt for mange kvinder, som prøver at gå dén vej, bryder sammen og går ned med depression og angst. Livet som fraskilt kvinde er ikke nemt i muslimske miljøer. Forvent i hvert fald ingen forståelse, fællesskab og søstersolidaritet. Forvent i stedet sladder som stempler kvinden og nedbryder hendes selvværd - både som selvstændig kvinde og mor. For en fraskilt muslimsk kvinde er det ofte nødvendigt at flytte væk fra bestemte miljøer for at kunne etablere et nyt liv efter en skilsmisse. Jeg er som udgangspunkt stor fortaler for rettighedskampagner, der skal oplyse etniske minoritetskvinder om, hvordan rettighederne er i Danmark kontra de lande de kommer fra. Det er bare ikke altid nok. Skal de muslimske kvinder frigøres fra mændenes og imamernes kontrol, er vi nødt til at bygge dem op helt fra grunden. Det vil sige, at vi skal møde dem med forventninger om, at de deltager aktivt i samfundet. De skal ud fra hjemmet og ud i samfundet. Det vil styrke deres frigørelse og i særdeleshed være en kæmpe styrke for dem, der træffer den beslutning, at de klarer sig bedst helt uden manden.

Annonce