Politi: Hvor er det trist at læse den tidligere operative PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsens verdens- og virkelighedsfjerne indlæg 14.10., hvor han atter kloger sig på politik og politi. Han skriver blandt andet:
“Nødsituationer som sprængningerne i København har en tendens til, at vore politikere reagerer på følelser fremfor fornuft”.
Man må forstå, at HJB repræsenterer det, han synes er den sunde fornuft helt ude af trit med befolkningens bekymringer for en retstilstand, hvor sikkerhed og tryghed ikke længere er eksisterende al den stund, at Frode Fredegods tid for længst er forbi.
Og der er ikke tale om såkaldte nødsituationer, men om et stigende antal utryghedsskabende handlinger, som undergraver sikkerheden for den enkelte borger.
Som tidligere skrivebordsgeneral nedvurderer HJB den eksisterende grænsekontrol, som han sammenlignede med et “gendamerikorps” til trods for, at det er politifolk og nye politikadetter, støttet af hjemmeværnsfolk, der foretager kontrollen.
Hvorfor skal deres nyttige indsats nedgøres, fordi HJB størstedelen af sin polititid har tilhørt den selvudnævnte politielite fra det tidligere kriminalpoliti, for det var jo ikke HJB, der i ret lang tid gik i uniform på gaden ude blandt befolkningen, som i dag savner et synligt og tillidsskabende politi. Befolkningens tryghed og sikkerhed skabes ved et politi, der favner vidt, og hvor man ikke nedgør de forskellige politiopgaver i forhold til hinanden.
Befolkningen vælger politikerne i det repræsentative demokrati, og når politiet ikke løser sine opgaver tilfredsstillende, er der noget galt.
Det kan være en ny politikultur, hvor man har fornemmelsen af, at korpsånden ikke længere eksisterer. Det kan være en forkert udvælgelse af topledere, hvor der lægges større vægt på juridiske færdigheder end egentlig operativ ledelse. Ressourcemangel er blevet et alt overskyggende problem.
Kæmpefejl skal ikke kunne klares med beklagelser eller undskyldninger, for de skal håndteres effektivt og rettes.
Der skal ansættes mange, mange flere politifolk og nok langt flere politikadetter, som kan uddannes på et halvt år, og hvor deres opgaver kan udvides til at styrke politiet på flere områder blandt andet i det almindelige politiarbejde under vejledning af fuldt uddannede politifolk.
Vi må som borgere forvente, at politikerne bekymrer sig på borgernes vegne over tilstanden i politiet, og derfor skal politikerne ikke skydes i skoene, at de blander sig, for det har de pligt til uanset politisk ståsted.