Annonce
Debat

Debat: Dansk Folkeparti slår en klimakolbøtte

Det er en ærlig sag at skifte standpunkt. Men at korrigere kursen 180 grader er noget af en kolbøtte at slå. Det er naturligvis Dansk Folkepartis pludselige klimaaktivisme, jeg har i tankerne.

At det er den yderste venstrefløj, Enhedslistens klimapolitik, der er DF’s nye pejlemærke, gør ikke kolbøtten mindre bemærkelsesværdig. EL krævede i foråret, at Danmark i 2030 skal havde reduceret udledningen af CO2 med 70 procent i forhold til 1990-niveauet. Snart fulgte den øvrige venstrefløj, socialdemokraterne og de konservative trop, og nu slutter DF op om kravet. Nu er der kun Venstre tilbage blandt klimaskeptikerne, og mon ikke de også retter ind?

DF-formanden Kristian Thulesen Dahl har udtalt, at ”klimaet er en folkesag”. Det var nu først venstrefløjen, derpå visse journalister og så hele medieverdenen, der gjorde klimaet til vigtigste politiske sag. Til sidst fortalte medierne historier om, at det var folk, der havde gjort klimaet til omdrejningspunktet i politik.

Som et eksempel på mediernes omfavnelse af venstrefløjens klimapolitik meddelte en oplæser på TV2-Nyhederne i Odense i foråret, at i morgen (en lørdag) skal ”vi” ud at demonstrere (det foregik i København) for klimaet. På samme måde fortalte sovjetiske medier, der alle var underlagt kommunistpartiet, sikkert hver eneste 30. april i små 70 år deres læsere, lyttere og seere, at i morgen skal vi gå i 1. maj-optog.

Står det til DF, skal hvert landbrug føre klimaregnskab. Men hvorfor skal hvert flyselskab ikke gøre det samme? Dansk Folkeparti nærmer sig holdningsmæssigt byernes globaliserede kreative klasser. Har DF fået landmandsstemmer, siver de nu.

Hvem skal betale for Dansk Folkepartis ambitiøse klimamål, der inkluderer gratis offentlig transport? Derom er DF ret tavs.

Med et klimamål på 70 procent gør Danmark sig til grin, når den tyske regering kun vil reducere med 55 procent. Nu vil danske firmaer overveje at flytte til Tyskland. Der er forsonende træk ved DF’s klimakolbøtte. I stedet for at presse dele af det danske erhvervsliv til at dreje nøglen om i CO2-reduktionens navn foreslår partiet, at Danmark betaler for andre landes CO2-besparelser ved at betale deres skovrejsning og afvikling af kulkraft.

Annonce
Jørgen Grimstrup
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce